Pandemien har for alvor rykket shoppingen ind i trygge digitale rammer og væk fra de fysiske butikker. Det viser Salesforce Shopping Index Q2. Læs mere om den historiske stigning, og hvordan du skaber den gode digitale købsoplevelse på din e-handelsplatform.


71%. Så stor er stigningen i omsætningen i e-handel for Q2 i 2020 sammenlignet med samme periode sidste år. Det er den største stigning nogensinde, siden Salesforce begyndte at måle udviklingen i digitale forbrugsvaner for syv år siden gennem Salesforce Shopping Index.

Globale restriktioner og lockdowns som følge af COVID-19-pandemien forsætter med at skubbe kunderne fra de fysiske butikker til de online webshops. Tallene for april, maj og juni viser, at den digitale efterspørgsel nu er så høj, at den er større end i en typisk højtidssæson som julen.

YOY traffic and order growth by quarter

Shopping Indexet måler digitale trends blandt 1,8 milliarder forbrugere og +1.500 webshops i 51 lande, herunder i Danmark. Det er derfor mere end repræsentativt i forhold til at måle effekterne af pandemien.

Den eksplosive vækst i onlinesalget åbner for store muligheder for dem, der evner at bygge en god, personlig og digital købsoplevelse. Senere i artiklen giver vi nogle tips til, hvordan du skaber en stærk e-handelsplatform, men først dykker vi nærmere ned i de øvrige indsigter fra Shopping Indexet.

Læs også: Sådan tilpasser Pandora sig ny kundeadfærd i detailbranchen
 

Helt nye produkter vækster online

I Shopping Indexet kan man også dykke ned i, hvilke varekategorier der har haft særligt eksplosivt salg. Det er især tre produktkategorier, kunderne har kastet sig over, mens COVID-19-pandemien har stået på. Produkter, som før lå langt nede på listen. Det gælder legetøj og læringsværktøjer (181% stigning), helse- og skønhedsprodukter (137% stigning) og træningstøj (85% stigning).

Globalt er det ikke kun omsætningen, der viser en markant stigning. Også trafik og beløbsstørrelsen når nye højder med stigninger på henholdsvis 37% og 34%.


Year-over-year conversion rate growth by quarter

Læs også: Jul i detailhandlen: Bliv klar til årets travleste shoppinghøjtid

I Norden følger tendenserne den globale udvikling

I de nordiske lande har forbrugerne ligeledes brugt mere tid på at handle og søge på nettet. Trafikken på de nordiske hjemmesider er steget med 11% målt i forhold til samme periode sidste år, og den digitale handel er steget med 54%. Flere har i denne periode brugt computeren til at klare deres online handler (41%), mens stigningen i brugen af mobilen forsat vokser stødt. I dette kvartal er denne stigning 8%.

Den eksplosive vækst har sat en helt ny standard for, hvad der kan forventes af handlen i det kommende halvår, hvor store salgsdage som Black Friday, Cyber Monday og julehandlen sætter ind. Derfor er der intet, der tyder på, at udviklingen stopper lige om hjørnet. Tidspunktet for optimering af dine e-handelsplatforme er derfor helt ideel, hvis du vil have glæde af forbrugernes købelyst.

Læs også: Boost din vækst indenfor B2B- og D2C-handel

Forbrugerne er klar til at shoppe online – byg den bedste e-handelsplatform

Ovenfor har vi slået fast, at digitaliseringen har taget hastige skridt i Q2. Skal du få glæde af de tendenser, skal du ikke blot sørge for at være til stede online, du skal sørge for at bygge den bedste e-handelsplatform, der kan skabe en god kundeoplevelse.


Blandt hovedingredienserne til en stærk e-handelsplatform er:

  • At den er drevet af data og AI
  • At den er til stede og fungerer optimalt på alle platform, herunder især på smartphones
  • At den kan fungere i samspil med de vigtige social media-kanaler
  • At den giver dig mulighed for at skabe unikke, personlige kundeoplevelser


Det og en række andre elementer fokuserer Salesforce Commerce Cloud på. Her kan du sørge for, at købsoplevelsen bliver optimal på tværs af enheder, og du kan optimere din webshop, så kunderne hurtigt kan finde de produkter, de søger. Det sker blandt andet ved hjælp af vores AI, Einstein, som bruger data til at foreslå de helt rette produkter til dine kunder.

Hvis du vil blive endnu klogere på, hvordan du booster din e-handel, kan du få en guide til at bygge en stærk e-handelsplatform her.

Du kan også dykke yderligere ned i tallene fra Q2 Shopping Index her og se, hvordan det går med din produktkategori.