Ønsker din virksomhed at forbedre kontakten til de virksomhedskunder, der handler med jer online? Så er I ikke alene. Faktisk siger 84% af alle kunder, at den oplevelse, som en virksomhed yder, er lige så vigtig som dens produkter. Men samtidig viser en undersøgelse, at kun 27% af B2B-beslutningstagere angiver, at deres virksomheder allerede har taget initiativ til at maksimere indtægterne i den digitale tidsalder.
Så hvordan kan du bygge bro over denne kløft? Læs hvordan du tager din B2B-e-handel til et nyt niveau.
Tænk længere end indfrielsen af ordren
Giv dine kunder en nem købsoplevelse, når du har fået styr på logistikken i forsyningskæden.
B2B-virksomheder har brugt mange ressourcer på at få styr på de tekniske aspekter ved online ordre. I dag har de fleste efterhånden fået styr udfordringerne i forsyningskæden i relation til at få ordrerne rettidigt frem til kunderne og har derfor mere tid til at fokusere på andre investeringer. Et af beviserne er, at mindre end en tredjedel af B2B-virksomheder mener, at de har brug for at forbedre deres ordrehåndtering, mens blot 3% afholdt sig fra at sælge online grundet problemer med indfrielsen af ordrer (et fald på 18% fra 2017). Som en professionel B2B-forhandler, der har sat kryds ved alle disse grundlæggende elementer, kan I nu fokusere på at strømline jeres hjemmeside og brugergrænseflade for maksimal ROI.
Nå ud til nye kunder og brug e-handel strategisk
Hjælp dit salgsteam med at spare tid ved at bruge e-handel til at sælge til mindre kunder.
Uden logistiske problemer til at holde B2B-virksomheder tilbage, er der endnu mere plads til at e-handel kan vokse yderligere. Ved at flytte ordre til deres online platforme kan B2B-virksomheder i højere grad indfri kundernes forventninger og frigøre ressourcer i salgsteamet til at håndtere mere komplicerede opgaver.
Eksempelvis finder 76% af B2B-kunder det nyttigt at tale med en sælger, når de udforsker et nyt produkt eller service, mens kun 15% ønsker at tale med en sælger, når de køber et produkt eller service, de har bestilt før. Ved at give kunder mulighed for at handle online vil B2B-virksomheder lettere kunne sælge deres produkter og give kunderne en bedre oplevelse.
Når kunder håndterer disse opgaver via digital selvbetjening, kan virksomheder bruge deres energi på andre ting – som at levere oplevelser i særklasse til nye, potentielle kunder.
F.eks. vil en fødevareproducent være nødt fokusere sine ressourcer på større nationale detailhandlere, der udgør størstedelen af deres omsætning. Men små kiosker og supermarkeder vil naturligvis også kunne købe deres produkter. Ved gøre produkterne tilgængelige online kan de mindre butikker selv bestille varerne, mens producentens salgsteams kan fokusere på salgsaktiviteter, der kræver større involvering samtidig med, at omsætningen øges.
Endelig kan B2B-virksomheder udnytte digitale kanaler til at ekspandere til nye markeder. 40% af B2B-beslutningstagere går ind for at bruge e-handel til at udvide deres forretning.
Få mere ud af dine data
Få indsigt i den gennemsnitlige ordrestørrelse og tid på sitet for at tilpasse købsoplevelsen.
Forståelsen af kundedata kan hjælpe virksomheder med at spore fremskridt i forhold til deres målsætninger. Disse omfatter ofte et ønske om at øge den gennemsnitlige ordrestørrelse gennem personligt mersalg. Siden 2017 er der sket en stigning på 20% i antallet af virksomheder, der håber på at kunne bruge data til at ramme kunderne mere effektivt i fremtiden.
Et andet succeskriterie er tiden brugt på sitet. I modsætning til B2C-handel, hvor det er bedre jo længere tid brugeren er på sitet, så går B2B-købere ofte mere op i effektivitet. Det kan være genbestilling af en tidligere ordre, hvor håbet er at gøre det hurtigt. At se den gennemsnitlige kundetid på sitet falde kan således være et tegn på en effektiv købsoplevelse.
Data giver også mulighed for at personliggøre oplevelser til glæde for kunderne. Personlig data kan omfatte vejrdata eller typisk tidspunkt at handle på. Hvis en kunde f.eks. normalt bestiller en vare den første dag i hver måned, men pludselig glemmer dette kan det være en god idé at sende dem en påmindelse.
Det næste skridt
At tage B2B-handel til det næste niveau handler om meget mere end at få produkter sendt ud til eksisterende kunder. Hvis en virksomhed sparer dig tid, kommer du tilbage - igen og igen.
Opdag andre måder at tilpasse oplevelser, analysere alle former for data og vækste din e-handel med guiden ”Planning Your Long-Term Digital Growth”.
Alle statistikker i dette indlæg stammer fra guiden, medmindre andet er angivet.