De fleste mener selv, at de kan skrive et godt nyhedsbrev. Det virker jo så simpelt. Men tænk lige over, hvor mange nyhedsbreve du modtager og hvor få af dem, du åbner?
Her får du vores 7 bedste tips til nyhedsbreve, som dine læsere rent faktisk åbner – og læser.
Laver du nyhedsbreve fordi du løbende har relevante insights, viden og nyheder at dele med din målgruppe? Eller gør du det, fordi det gør alle andre? Hvis du kan svare ja til det første, så kan du roligt fortsætte med at læse. Det første man skal sikre sig er nemlig, at man sender nyhedsbreve for at opfylde en målsætning for virksomheden. Det kan være at generere flere leads, at lukke flere aftaler eller fastholde en større andel af kunderne. Når du ved, hvad du vil opnå, så kan du meget lettere fokusere din indsats og måle, hvor godt du lykkes.
Ved dine subscribers, hvad det egentlig er, de har tilmeldt sig? Det er altid en god ide at fortælle up front, hvad brugerne kan forvente af dit nyhedsbrev. Det kan være det er et sneak peek på nye produkter, særlige rabatter, inspiration eller guides.
Det værste du kan gøre er at bombardere dine subscribers med indhold, der ikke er relevant for dem. Derfor er det vigtigt at være klar i kommunikationen om, hvad de kan forvente af dit nyhedsbrev.
Det er også en god ide at fortælle dem, hvor ofte de kommer til at modtage dit nyhedsbrev. En gang om ugen? Hver måned? Hvis ikke du kommunikerer det til brugerne, inden de tilmelder sig, så kan det være en god ide at sende dem i bestemte tidsintervaller (fx hver uge, hver måned eller hvert kvartal). På den måde får de en fornemmelse af, hvor ofte de kan forvente nyt indhold i indbakken fra din virksomhed.
Dine subscribers har trods alt haft nok tillid til, at de har delt deres emailadresse med dig. Misbruger du den tillid, så kan du være sikker på, at dit nyhedsbrev vil lande i spam-indbakken før eller senere. Eller også kan du regne med, at andelen af frameldelser bliver ret høj.
Det er altså ikke nok at lave et nyhedsbrev med spændende indhold – du skal også være transparent omkring, hvad brugerne kan forvente, når de tilmelder sig.
Dit nyhedsbrev skal ikke være én stor rabatkupon. En god tommelfingerregel er, at dit indhold skal være 90 % information og 10 % kampagner. Det giver plads til at arbejde med CTA’er og andre elementer, men sørg altid for, at du deler noget brugbar viden, nye insights eller andet med brugeren først. De skal have noget ud af at læse dit nyhedsbrev – det skal ikke udelukkende være en reklame for din virksomhed, brand eller produkter.
Dit nyhedsbrev er en del af dit brand. Derfor skal det overholde virksomhedens guidelines omkring design, tone-of-voice etc. – men vær ikke bange for at lege lidt med nyhedsbrevets tekst og udseende. De brugere, der tilmelder sig dit nyhedsbrev, er ofte nogle af dem, der har den tætteste tilknytning til dit brand, og som er mest engagerede i dit indhold. Når du kommunikerer til denne del af din målgruppe er der altså lidt frirum til at eksperimentere.
Vi tjekker ofte mails på på farten og derfor er det vigtigt at sikre, at dit nyhedsbrev også giver en god brugeroplevelse, når det åbnes på mobilen. Det kan du blandt andet gøre ved at bruge responsive eller mobiloptimerede templates til at designe dit nyhedsbrev.
Helt konkret betyder det, at dit indhold skal kunne læses og opleves på en mobilskærm – og at dine knapper er store nok. Det betyder også, at du fx skal tænke over størrelsen på dine billeder for at undgå, at de loader langsomt. Det kan nemt ende med at blive forstyrrende for brugeren.
Vil du have flere tips til, hvordan du designer mobilvenlige nyhedsbreve? Så se vores Email Design Toolkit.
Dine subscribers er nogle af de dine mest engagerede og loyale fans. Og det kan være en god ide at belønne dem for at følge med. Fx ved at give dem adgang til at forudbestille nye produkter eller ved at give dem særlige rabatter og fordele.
Genbesøg de mål, du satte til at starte med. Hvad går godt og hvor er der brug for forbedringer? Når du dine mål? Hvis ja – godt gået! Fortsæt dit arbejde og sæt nye mål. Hvis ikke, så undersøg hvorfor. Det gør du blandt andet ved at teste og tweake dine nyhedsbreve, så du får nogle erfaringer med, hvad der virker.
Hvis det bliver gjort rigtigt, så er nyhedsbreve en god måde at vedligeholde og styrke relationen til målgruppe og sikre.
Lær mere om nyhedsbreve og email-marketing denne gennemgang af Email studio.