Et API (Application Programming Interface) kan bedst beskrives som en grænseflade, der gør det muligt for flere forskellige computerprogrammer at tale sammen. Ifølge Ross Mason, der er stifter af virksomheden Mulesoft (opkøbt af Salesforce i 2018), kommer API’er til at få stor indflydelse på erhvervslivet i fremtiden.


Hvordan fungerer et API?

Et API kan sammenlignes lidt med en tjener på en restaurant. Her er det nemlig tjeneren, der skaber forbindelsen mellem kunden og køkkenet. Det er blandt andet ham, der tager imod din bestilling og videregiver den til kokken. Og det er ham, der bringer maden fra køkkenet og ned til bordet, når den er klar.

På samme måde er API’er, der skaber forbindelse mellem applikationer, data og enheder.

 

 

Et eksempel: Sådan kan et API bruges

API’er kan bruges i mange sammenhænge. Et godt eksempel er, når du skal bestille en flyrejse. Når du søger efter flybilletter online, så er der en række valg, du skal træffe. Du skal naturligvis vælge afrejse- og hjemrejsedato samt destination. Men du skal også forholde dig til andre ting, fx hvor du vil sidde og hvor meget bagage, du vil have med.


For at kunne træffe disse valg skal du have adgang til flyselskabets database. Det gælder uanset om du køber billetter på en app eller via Momondo eller andre sider, der giver dig et samlet overblik over dine rejsemuligheder. For at kunne købe billetterne skal den app eller hjemmeside du bruger, kommunikere med flyselskabets API og derigennem give dig adgang til deres oplysninger.

API’et er altså den grænseflade, der ligesom tjeneren som forbinder kunden og køkkenet, giver din app adgang til til flyselskabets data. Når du søger efter en specifik rejse er det API’et, der giver dig det svar, som du kan læse direkte i din app eller på hjemmesiden. API’et muliggør altså en interaktion mellem din app og flyselskabets systemer til de forskellige trin i bookingprocessen; fra valg af afgang til valg af sæde, fra reservation til betaling.


Så hvad er et API - en simpel definition

Et API tager sig af alle interaktioner mellem applikationer, data og enheder. De gør det kort sagt muligt at overføre data fra system til system. Det gælder alle apps og enheder, fra cloud-applikationer som Salesforce til shopping på mobilen.


API’er gør det let at udvikle nye apps og programmer

Et API er et sæt instruktioner der sikrer, at forskellige programmer kan kommunikere med hinanden. Det er blandt andet med til at gøre det lettere at udvikle nye programmer.

Når man bruger API’er slipper man som udvikler for at kode helt fra bunden. I stedet kan de genbruge gentagne, men komplekse processer. Det betyder, at man med hjælp af API kan udvikle apps og programmer betydeligt hurtigere end hidtil. Kort sagt en investering i at holde trit med den teknologiske udvikling og er med til at øge produktiviteten hos udviklerne, der får lettere ved at følge med den store efterspørgsel efter nye programmer. Med API’er er det let at kode standardfunktioner, hvilket frigiver tid til at arbejde på nye funktionaliteter, features og detaljer.

 

 

 

 


API’er produktiviteten og fleksibiliteten

En af de væsentligste fordele ved at bruge API’er er, at man let kan overføre funktionalitet fra ét system til et andet. Bruger man et API er det faktisk lige så nemt at skifte system som det er at sætte et stik i en stikkontakt. Et eksempel er, at det er ultralet for tjenesteudbyder at skifte infrastrukturen bag API’er fra fysiske til cloud-baserede servere.

API’er har ikke kun stor betydning for tjenesteudbydere, men også for den moderne it-afdeling, som kan spare både tid og ressourcer til vedligehold og slipper for rodede punkt-til-punkt-forbindelser.


Sådan kan Salesforce og MuleSoft kan bruges sammen

MuleSoft kan forbinde ethvert system, applikation, data og enhed for at få mest ud af Customer 360. Kombinationen af ​​MuleSoft, markedets bedste integrationsplatform og Salesforce, markedets bedste CRM-løsning, giver virksomheder mulighed for at sætte tempo på den digital transformation.

 

Sammen giver MuleSoft og Salesforce virksomheder mulighed for at tilgå data på tværs af systemer, udvikle et skalerbart integrationsframework og i sidste ende skabe forbundne oplevelser på tværs af forskellige integrationsmønstre, Salesforce-produkter og tredjepartssystemer. Fra udvikling af integrerede applikationer med Lightning Platform og Heroku, til et enkelt overblik over kunden i Sales Cloud og Service Cloud ved at integrere lukkede tredjepartssystemer - integrationsmulighederne er uendelige.

 

Læs 4 tips til hvordan CIOs kan skabe agilitet og vækst med API i Mulesofts e-bog her.