Hvad har butikker i udkantsdanmark og shoppingcentre i Storkøbenhavn til fælles med en af verdens største e-handelskoncerner fra Kina? De satser alle sammen på salg via sociale medier.
Som følge af coronapandemien og de massive nedlukninger af verdenssamfundet har flere og flere detailbutikker og -kæder søgt nye veje for at opretholde salget og tiltrække nye kunder. Her har mange tilsluttet sig den nyeste salgstrend: Live Video Shopping via sociale medier. Særligt danske tøjbutikker har haft succes med den nye salgsmetode under nedlukningen og hos Taobao Live, som er ejet af det kinesiske konglomerat Alibaba, forventer man over 500 mia. transaktioner via livesalg over de næste tre år. Og alt peger mod, at denne tendens blot vil fortsætte.
For nylig har TikTok annonceret at detailhandlen vil få endnu bedre vilkår for at afsætte deres varer på det sociale medie, da de i år, ud over deres live video shopping, kommer til at lancere en ny e-handelsfunktion på deres platform, hvor brugere kan promovere varer, dele links og modtage provision. Dette giver enorme muligheder, særligt for brands som sælger til Generation Z, som udgør over 60 % af TikToks brugere. Undersøgelser har vist at hele 77 % af Generation Z forventer, at virksomheder implementerer nye digitale versioner af fysiske butiksoplevelser som svar på coronanedlukning, hvilket taler direkte inde i Live video shopping-tendensen.
Dermed er sociale medier ikke længere kun markedsføringsplatforme. Det er nye salgskanaler med et hav af potentielle kunder. Tal fra Danmarks Statistik viser, at flere danskere var på sociale medier i 2020 sammenlignet med tidligere år, og derfor er der god grund til at overveje at sælge via Facebook, Instagram og TikTok. Men hvad er Live Video Shopping, og hvordan kan detailhandlen bruge det?
Læs også: Er skiftet til online detailhandel kommet for at blive?
I takt med at flere og flere forbrugere migrerer væk fra de fysiske butikker og over mod apps, websider og andre digitale platforme – det vi hos Salesforce kalder ”Shopping at the edge” – er virksomheder nødsaget til at ændre strategi for at være der, hvor kunderne befinder sig. Salesforces rapporter og forudsigelser viser, at 61 % af forbrugerne forventer at bruge mere tid online efter pandemien sammenlignet med før, og 68 % forventer ligeledes, at virksomheders digitale kapacitet er steget efter Covid-19. Derfor er der også god grund til at nye det nye digitale værktøj i brug.
Live video shopping er enkelt forklaret shopping i realtid, som giver mulighed for at streame live shopping direkte fra ens mobil, chatte med forhandleren, like, interagere, stille spørgsmål til produktet, se varestatus og købe med et enkelt klik direkte i live streamingen. Live video shopping vækster med lynets hast. Det hele startede i Kina for omkring 3 år siden, og har under coronapandemien rigtigt bidt sig fast i Europa herunder Danmark. I år vurderes det at markedet for live video shopping bare i Kina vil fordobles til hele 171 milliarder amerikanske dollars. På trods af den enorme vækst i Kina, er vi stadig i den spæde start på det europæiske marked.
Men hvorfor er livesalg blevet så populært? I en tid, hvor det ikke på samme måde er muligt for kunder at prøve, røre ved, dufte eller smage på de varer, de køber, kan livesalg være med til at skabe den totaloplevelse, som kunderne har været vant til fra fysiske butikker.
Gennem livesalg kan virksomheder nemlig skabe en oplevelse, der inddrager kunden og giver dem mulighed for at komme i kontakt med både virksomheden og produktet på en uformel og engagerende måde. Når ejeren af en lille tøjbutik fx står helt uformelt foran kameraet, engagerer sig med kunderne, prøver tøjet på, svarer på spørgsmål og teknikken måske driller i ny og næ, skaber det en følelse af nærvær og autencitet.
Yderligere giver liveshopping kunderne bedre mulighed for at vurdere en vare, end på de traditionelle webshops, og det kan i sidste ende mindske mængden af returvarer.
Live Video Shopping er ikke kun et nyttigt værktøj i en tid med nedlukning og social afstand. 68 % af forbrugere siger, at de fortsat vil købe dagligvarer online efter pandemien. Derfor ligger der også et stort potentiale i fremadrettet at bruge livesalg ved fx produktlanceringer, lagersalg, kundearrangementer osv. Men for at opnå succes med de mange nye digitale oplevelser som live chat, virtuelle events, virtual reality, artificial reality og ikke mindst Live Video Shopping, skal du være der, hvor din målgruppe også befinder sig.
Særligt den unge målgruppe er hjemmevante på de sociale platforme, og her viser en undersøgelse foretaget af Salesforce, at hele 76 % af generation Z prioriterer convenience over brand. Derfor kan detailvirksomheder med særligt en ung målgruppe gøre klogt i at bruge platforme som Instagram og TikTok. Sidstnævnte har det amerikanske tøjbrand Levi's haft stor succes med, da de var en af de første virksomheder til at bruge TikToks "Shop Now" -knap, der giver forbrugerne mulighed for at købe varer gennem links. Efter Levi’s promovering på TikTok oplevede tøjbrandet et øget engagement og fordoblede trafikken til de dele af deres kollektion, som blev promoveret på det sociale medie .
Coronapandemien har på mange måder skabt røre i vandet, og det er også tilfældet i detailhandlen, hvor kundeadfærden har ændret sig, og langt den meste aktivitet er rykket online. Men i en tid, hvor kundernes loyalitet er i opbrud har det aldrig været vigtigere at fastholde dem og opbygge loyalitet.
Ved i højere grad at indarbejde sociale medier i din salgsstrategi, og benytte værktøjer som Live Shopping Video, kan du nå ud til nye som eksisterende kunder og opbygge en relation og loyalitet, som du kan nyde godt af fremadrettet. Med andre ord: det er bare om at komme i gang.
Bliv inspireret til at komme i gang med e-handel på de sociale medier i dette webinar, hvor den svenske virksomhed Bambuser fortæller, hvordan du som detailhandler kan øge dit salg med live video shopping.