Hvis du ved hvad marketing automation er, så ved du også hvilke mirakler, det kan være med til at udrette – især for små og mellemstore virksomheder, der drømmer om en bedre bundlinje. Her i artiklen gennemgår vi 6 af de fordele, som du måske ikke kender til, men som kan gøre en stor forskel for forretningen. 

1. Det forbedrer din Customer Lifetime Value

Marketing automation giver dig mulighed for at ramme de rigtige kunder, med de rigtige budskaber, på de rigtige tidspunkter. Det gælder uanset, om du vil gøre nye leads til kunder i forretningen eller gerne vil sælge mere til din eksisterende kundebase.

Især hos din eksisterende kundebase er der noget at hente ved at bruge marketing automation. Det giver dig nemlig mulighed for at tage udgangspunkt i kundernes signaler. Det kan fx være et signal om, at kunden er interesseret i et andet produkt, end de bruger i dag, eller at de er interesseret i at opgradere deres nuværende løsning.

Marketing automation er med andre ord med til at sikre, at dét du kommunikerer, er relevant og interessant for dine eksisterende kunder. Og ved at skræddersy din kommunikation til kundens behov og situation, maksimerer du sandsynligheden for, at kunden er interesseret i at købe nyt, mere, eller opgradere sin aftale. 


Det kan altså styrke dit arbejde med upselling og krydssalg markant, fordi de giver dig mulighed for at basere din markedsføring på de købssignaler, kunderne sender.

2. Det forbedrer din leadhåndtering

Hvornår skal en potentiel kunde overleveres fra marketing til salg? Det kan være en både svær og tidskrævende vurdering, men med de rette marketing automation-værktøjer, så har du mulighed for at automatisere og skalere den proces.

Ved at automatisere din e-mail marketing og andre initiativer får du flere muligheder for at tracke dine leads, og dermed også et bedre udgangspunkt for at sende dem videre til salgsafdelingen på det helt rigtige tidspunkt. Det skærper altså både din leadhåndtering og letter arbejdsbyrden i dit marketingteam.

3. Det giver dig mere kvalificerede leads

At sikre, at dine leads bliver sendt videre på det rigtige tidspunkt er én ting. Men at sikre, at de er højt kvalificerede er noget helt andet. At kunne definere en købsparat kunde er en kerneopgave – men det kræver, at der er alignment mellem salg og marketing, og at de to teams er enige om, hvornår man kan sige, at et lead er kvalificeret.

En af fordelene ved marketing automation er, at det giver mindre virksomheder mulighed for at få sat struktur på deres arbejde med leadscoring, blandt andet ved at sikre, at det er data, der ligger til grund for vurderingen af et lead, ikke intuition eller mavefornemmelse. Her er de typer data, din leadscoring bør være baseret på:

  • Personlige oplysninger fx som jobtitel eller branche.

  • Data om brugerens adfærd.


At få styr på sin leadscoring er alfa og omega for sælgere, fordi de giver dem bedre forudsætninger for at prioritere deres arbejdsindsats. Det er i sidste ende både godt for dem og for forretningen.

4. Det forbedrer din konverteringsrate

A/B testing er en god metode til at sikre, at dine kampagner performer så godt som muligt. En lille ændring i din tekst eller i dit design kan nemlig have stor betydning for, hvor god din konverteringsrate bliver. Det kan faktisk være altafgørende for, om din kampagne bliver en succes.

En af fordelene ved marketing automation er, at du kan automatisk kan teste, justere og optimere dine kampagner, mens de kører. De optimerer løbende sig selv, så din målgruppe altid bliver eksponeret for den bedst mulige version af kampagnen.

5. Det gør det let at skalére dine kampagner

Når du har fundet ud af, at en bestemt kampagne performer godt – på en bestemt kanal eller hos en bestemt del af din målgruppe – så bør du justere og optimere den, så den bliver taget lige så godt imod på andre kanaler eller af andre dele af målgruppen.

At finde ud af, hvor du skal optimere, kræver, at du har adgang til forskellige data og rapporter. Men med marketing automation får de data serveret. Det er langt mere effektivt end manuel segmentering gennem brug af e-maillister og excelark m.v.

 

6. Det frigiver tid hos dine marketingfolk

Marketing automation letter den administrative byrde i marketingteamet og dine folk slipper for at løse gentagne eller manuelle opgaver, der kunne automatiseres. Det kunne fx være arbejdet med at organisere data og processer, arbejdet med lead nurturing og leadscoring eller arbejdet med at optimere og skalére kampagner.

Det frigiver tid hos dine medarbejdere, som de i stedet kan bruge på andre vigtige opgaver. Det kan være nye strategier, kreative koncepter og alt det, de normalt ikke har tid til, fordi der er faste opgaver, der skal løses.

Vil du vide mere om marketing automation?

Få en guidet tur, hvor vi kigger nærmere på mulighederne med Salesforce Pardot. Her kan du se, hvor let det er at skabe, aktivere og håndtere online kampagner.