Ifølge vores Connected Shoppers-rapport, så går forbrugerne mere og mere op i virksomhedsetik og bæredygtighed. Og behovet for grønnere og mere ansvarlige onlinevirksomheder er ikke blevet mindre i kølvandet på coronapandemien, som fik e-handelens udvikling til at eksplodere.
“Grønne” forbrugere foretrækker kort sagt at købe produkter fra virksomheder, der tager deres samfundsansvar og den grønne omstilling seriøst. Disse virksomheder har en konkurrencefordel, som de kan bruge til at skabe en loyal kundebase og styrke deres omsætning. Men hvad kan din virksomhed gøre for at blive mere bæredygtig?
Hvis I drømmer om at være en grønnere virksomhed, så kræver det, at I kaster et kritisk blik på jeres måde at gøre tingene på i dag. Her er et par af de områder, hvor der med garanti er plads til forbedringer:
Det første du kan gøre er at kigge nærmere på jeres samarbejdspartnere. Jeres grønne profil er nemlig ikke kun bestemt af, hvordan I gør tingene hos jer, men også hvordan de gør tingene, hos dem I arbejder sammen med. Hvad er deres tilgang til bæredygtig forretningsdrift? Tager de den grønne omstilling alvorligt og hvor kunne i sammen gøre en indsats for at blive bedre?
Start med at kortlægge alle de partnere, der er involveret tilblivelsen af jeres produkter – fra de materialer I bruger, til fremstillingen, transporten og leveringen af det færdige produkt. Det er med garanti nogle processer, der kan optimeres.
Når vi taler bæredygtighed, så er emballage og transport to af de store syndere – men god ordrehåndtering kan være løsningen. Med 100 % styr på varelageret, fleksible shippingaftaler og strømlinet levering, så giver I nemlig ikke kun jeres kunder en god oplevelse. I sørger også for, at I ikke bruger mere emballage eller tilbagelægger flere kilometer end højst nødvendigt.
Du kan læse meget mere om, hvordan du får styr på din ordrehåndtering i vores artikel: Lagerstyring, ordrehåndtering og levering – sådan får du styr på "the last mile".
En anden måde at minimere brugen af emballage på, er ved at tilbyde afhentning i butikken eller lageret. På den måde kan I levere jeres produkter i originalemballagen, uden at skulle pakke dem yderligere ind. Det giver mening, hvis en del af jeres kundebase bor eller arbejder tæt på din forretning eller dit lager.
92 % af forbrugerne ville vælge en plastikfri emballage, hvis de havde mulighed for det. Det viser en undersøgelse, hvor mere end 7000 europæiske forbrugere deltog. Det kan altså godt betale sig at vælge en mere miljøvenlig indpakning, som fx pap eller papir.
Det skal være let at købe produkter online, men for de mange miljøbevidste forbrugere er det ikke længere nok. De forventer transparens omkring, hvordan dine materialer, forsyningskæde, produkter og processer påvirker miljøet, og de vil vide hvad I gør for at blive en grønnere virksomhed. Skal du skabe troværdighed omkring din forretning og vinde kundernes tillid, så når du længst med ærlighed. Det kan være en god ide at starte med at sikre, at dine kunde er velinformerede. Sørg fx for, at de kan finde svar på følgende spørgsmål på jeres website?
Hvilke ingredienser og materialer er produkterne lavet af?
Hvor kommer materialerne/ingredienserne fra?
Hvordan bliver varerne produceret?
Hvilke arbejdsforhold der er i produktionen?
Er produkterne testet på dyr?
Er produktet eller emballagen lavet af genanvendelige materialer?
Hvad gør I for at blive en mere bæredygtig virksomhed?
Du skal med andre ord give kunderne al den viden, de har brug for, for at kunne træffe et oplyst valg.
Hvis I gerne vil være en mere bæredygtig virksomhed, så skal I kommunikere det til jeres kunder – og gerne løbende. Skriv om jeres ambitioner og vær konkret omkring jeres tiltag. Det gør ikke noget, at I skriver om dem flere steder på jeres website. Hvis det er det, der skal til for at kunderne beslutter sig for at købe dit produkt, så skriv det endelig på produktsider, i check-out-flows og andre steder, hvor kunden kunne tænkes at skulle træffe sin endelige købsbeslutning. Det er selvfølgelig også en god ide at kommunikere det på sociale medier.
Du behøver ikke gentænke hele forretningen for at minimere virksomhedens miljøpåvirkning. Start i det små og implementér de forandringer, der er mest ligetil.
Med tiden kan du altid investere i mere bæredygtige løsninger, men det vigtigste er, at du kommer i gang – det kan nemlig være med til at styrke jeres brandidentitet og sikre, at de har glade og tilfredse kunder, der forbliver loyale overfor forretningen.
Læs meget mere om, hvad kunderne forventer af din forretning i vores Connected Shoppers-rapport.