It står ikke længere i kulissen, men er trådt ind på den store scene. Teknologi er nemlig blevet omdrejningspunktet, når vi skal skabe nye løsninger, services og oplevelser til vores kunder.


Men der følger en risiko og et ansvar med de mange muligheder, teknologien giver os – og netop derfor bliver tillid og it-sikkerhed prioriteret højt i mange virksomheder i dag. Ifølge vores Enterprise Technology Trends-rapport er det faktisk det næstvigtigste, lige efter den gode kundeoplevelse.

I artiklen her kigger vi nærmere på, hvordan 100 it-ledere arbejder med sikkerhed i jagten på at skabe en tillidsfuld relation til kunder og samarbejdspartnere.


10 it-trends, du skal holde øje med

Er du interesseret i at læse mere om de trends, der præger it-branchen? Så kan du gratis downloade vores Enterprise Technology Trends-rapport her.

Tillid til virksomheden – hvad kommer let, går let

Forbrugerne deler glædeligt deres data, hvis de bliver brugt til at skabe en bedre kundeoplevelse. Desværre sker der oftere og oftere fejl i datahåndteringen, som kan skabe mistillid til virksomheden og skade dens omdømme. Det går i sidste ende ud over omsætningen, fordi virksomheden mister kunder.

Netop derfor er tilliden til virksomhederne blevet en topprioritet for it-ledere i større danske og internationale virksomheder. Det viser vores Enterprise Technology Trends-rapport, hvor 54 % af de adspurgte it-ledere siger, at de enten har en særskilt afdeling eller en medarbejder, som udelukkende arbejder med sikkerhed. I undersøgelsen fremgår det også, at:


  • Tillid er en topprioritet for 79% af de adspurgte it-ledere

  • 42 % af virksomheder har nedfældet en strategi for sikkerhed og tillid

  • 44% mener selv, at de i organisationen har de nødvendige kompetencer inden for sikkerhed og tillid


Men ifølge undersøgelsen er det allervigtigste kundeoplevelsen. Men det hænger jo uløseligt sammen med sikkerheden og tilliden. I hvert fald ifølge respondenterne i vores undersøgelse. 95 % af de adspurgte it-ledere erklærer sig nemlig enige i følgende statement: “forbrugernes bekymringer omkring persondata har fået os til at investere mere i sikkerhed”.

Det er ikke kun virksomhederne selv, der har reageret på forbrugernes bekymring. I 2018 tråde EU’s GDPR-regler i kraft og herefter er virksomhedernes investeringer i it-sikkerhed eksploderet. Den har blandt andet fået virksomhederne til at åbne op og være mere transparente omkring, hvordan de bruger kundedata. Det fremgår også af vores Enterprise Technology Trends-rapport (fra 2019), hvor 88 % af de adspurgte svarede ja til, at de er transparente omkring deres brug og håndtering af data.


It-ledere tager skridtet videre end det

Tager man ikke sikkerhed alvorligt og håndterer man ikke persondata efter de gældende regler, så kan det få store konsekvenser for virksomheden – det gælder både relationen til kunderne og i form af de de massive bøder, EU varsler, hvis ikke man overholder GDPR-lovgivningen.

Ifølge vores undersøgelser, så er virksomhederne ikke kun truet af cyberangreb udefra, men ser i lige så hos grad interne sikkerhedstrusler som et problem. Derfor er der i dag større bevågenhed omkring, hvilke data medarbejderne har adgang til, og hvordan de bruger dem. 

 

En afgørende tid for it-virksomheder

Ny teknologi giver os flere muligheder end vi havde turdet drømme om for bare 10 år siden. Men med de mange nye muligheder følger der også et ansvar – et ansvar for, at forbrugere og indkøbere trygt kan handle og samarbejde med jer, uden at være bekymret for, hvem der kan tilgå deres data og hvordan det bliver brugt.

Læs hele vores Enterprise Technology Trends-rapport for at få et indblik i, hvilke udfordringer it-lederne står over for i dag, hvordan de håndterer dem og hvad de forventer sig af fremtiden.