Marketing automation handler i bund og grund om at bruge teknologi til at administrere dele af din markedsføring. Eller sagt mere ordret: At automatisere nogle af dine marketingaktiviteter. Det kan fx være dine e-mails eller dine opslag på sociale medier. Formålet er at sikre, at du er til stede på alle de relevante kanaler og møder dine potentielle kunder med budskaber, der passer til deres situation, ønsker og behov.
I mange virksomheder er marketing automation desuden blevet et vigtigt bindeled mellem marketing og salg, fordi det netop er de automatiserede marketingaktiviteter, der er med til at sørge for, at dine leads i sidste ende er så købsparate, at de kan sendes videre til salgsafdelingen.
Der er flere årsager til, at marketing automation blevet en uhyre vigtig disciplin. Her er 3 af de mest essentielle grunde til, at din virksomhed bør kigge nærmere på, hvilke marketingaktiviteter og processer I kan automatisere:
Forbrugere og professionelle indkøbere har aldrig haft så store forventninger til din virksomhed, som de har i dag. De vil føle sig mødt, hørt og set af din virksomhed, og det kræver, at I tilrettelægger jeres marketingaktiviteter, så potentielle kunder bliver mødt af de rigtige budskaber, på dette rette tidspunkt og gennem de rette kanaler.
Her kan marketing automation være guld værd, fordi det giver dig mulighed for at automatisere dit flow af budskaber, så det passer til modtagerens behov, interesser, ønsker og stadie på kunderejsen. Det er med til at sikre, at potentielle og eksisterende kunder bliver eksponeret for de helt rigtige budskaber – budskaber, som overbeviser dem om at blive – eller forblive – kunder i din forretning.
Dine kunder har aldrig brugt flere kanaler end de gør i dag. Det stiller store krav til din online tilstedeværelse og for mange virksomheder er det bogstaveligt talt svært at følge med – og det er her marketing automation kommer ind i billedet. Når du strømliner og automatiserer dine marketingaktiviteter, så bliver det nemlig lettere at sikre, at I er til stede med jeres vigtigste kampagner og kernebudskaber der, hvor jeres potentielle kunder er.
En anden fordel er naturligvis, at automatisering frigiver tid hos dine medarbejdere. Tid, de kan bruge på at løse strategiske og kreative opgaver, hvor der er større behov for den menneskelige situationsfornemmelse og dømmekraft.
Med et marketing automation-system kan du tracke og analysere dine potentielle kunders interesser og præferencer. Når du automatiserer dine processer, bliver det dermed lettere at indsamle og få adgang til en masse data om dine kunders digitale adfærd.
Med det rette marketing automation-værktøj får du altså en indsigt, der gør det lettere for dig at skabe personlige og målrettede budskaber, som matcher dét, dine leads efterspørger på alle stadier i købsprocessen.
Mange tror fejlagtigt, at marketing automation kun er for store virksomheder, der har ressourcer til at investere i ny teknologi, men det er ikke rigtigt. Der er nemlig masser af fordele ved automatisering, som både små og mellemstore virksomheder kan nyde godt af. Det kan du læse mere om i vores artikel her: 6 fordele ved marketing automation for små og store virksomheder.
Før du kaster dig ud i at arbejde med marketing automation, så er der nogle fundamentale ting, du skal have på plads. Her er 3 ting, I skal kunne svare ja til, hvis det skal give mening at investere i et marketing automation-værktøj:
Har I et CRM-system?
Jeres CRM-system er selve fundamentet, som jeres marketing automation-indsats skal bygge på. Det er nemlig i virksomhedens CRM-system, at du får et overblik over alle kundernes interaktioner og køb. Når du investerer i et marketing automation tool, så skal du altså sørge for, at det kan integreres med jeres CRM, så I bygger oven på de kundedata, I allerede har adgang til. Og hvis I slet ikke har et CRM-system i dag, så skal det være på plads, inden i kaster jer ud i at arbejde med marketing automation.
Har I erfaring med e-mail marketing?
De fleste investerer i et marketing automation system, når deres e-mail marketing værktøj ikke længere imødekommer deres behov. Hvis I arbejder med e-mail marketing i dag, så kig nærmere på, hvilke funktioner og muligheder I mangler i jeres nuværende tool og undersøg, om I kan få det, hvis I investerer i et marketing automation-værktøj. Det kan fx være bedre muligheder for at arbejde med lead nurturing.
Er du i tvivl om, om I indtil videre kan “nøjes” med et e-mail marketing værktøj? Så prøv Salesforce Email Studio gratis her: Email Studio.
Har I fokus på content marketing?
Hvis det skal lykkes at automatisere nogle af jeres marketingaktiviteter, så er det ganske enkelt vigtigt, at I som organisation anerkender værdien af godt indhold og løbende prioriterer at udvikle godt content til jeres kanaler. Hvis I skal i gang med et marketing automation-projekt, så er det en stor fordel, hvis I allerede har en masse indhold liggende, som I kan trække på.
Pardot er vores AI-drevne marketing automation værktøj. Et for mange virksomheder uundværligt tool, som gør det let at automatisere sine marketingaktiviteter. Men Pardot gør meget mere end blot at strømline dine processer, frigive tid hos dine medarbejdere og sikre, at jeres vigtigste budskaber bliver kommunikeret på alle de relevante kanaler. Her er 3 features, som gør Pardot til et af de mest populære marketing automation værktøjer på markedet:
I Engagement Studio kan du bygge kunderejser, der er baseret på, hvor og hvordan brugerne interagerer med dit indhold. Her får du også det fulde overblik over, hvordan dine kampagner performer.
Med Lightning E-mail Builder er det let at skabe, redigere og sende personaliserede e-mails til potentielle kunder. E-mail Builder er med til at sikre, at du får kommunikeret de rigtige budskaber på de rette tidspunkter – og så giver det dig gode muligheder for at inkludere formularer, så du får genereret kvalificerede leads til salgsafdelingen.
Engagement History er et uundværligt redskab, når man arbejder med marketing automation. Her kan I tracke og overvåge jeres leads – og så får dine sælgere besked, så snart en potentiel kunder interagere med jeres indhold. På den måde er det let at gribe en mulighed for dialog, så snart den opstår. Engagement History giver jer også et samlet overblik over jeres leads og giver hvert enkelt lead en score, så det er let for jeres salgsteam at prioritere, hvilke leads de skal arbejde på.
Hvis du vil se flere værdifulde funktioner i Pardot, så kan få en guidet tur her: Prøv Salesforce Pardot. Du kan også læse vores guide til, hvordan du lægger en god strategi for marketing automation her: Sådan lægger du en god marketing automation strategi.