Covid-19 tydeliggjorde alle fordelene ved at drive en online forretning, og mange virksomheder, der ikke tidligere havde solgt deres produkter online, måtte se sig nødsaget til at accelerere den digitale transformation for at overleve pandemiens langvarige restriktioner. Det skabte en eksplosiv vækst, både for e-handlen i Danmark og globalt. Overvejer du at hoppe med på e-commerce-bølgen, så får du her et indblik i, hvordan man starter en webshop, hvilke overvejelser du bør gøre dig i processen samt hvilket budget det kræver.
At drive en hjemmeside med webshop har aldrig været mere simpelt. I takt med den teknologiske udvikling er vilkårene for at drive en webshop bedre end nogensinde før, for store såvel som små virksomheder. Open-source-software har været med til at sænke priser og fjerne ekspertise-barrieren, så alle nu kan være med. Man kan argumentere for, at e-commerce nu i højere grad handler om evnen til at tænke kreativt og strategisk, end det handler om budget og tekniske kompetencer.
Content management systems (CMS) er ligeledes blevet allemandseje og afmystificeret. Du har måske allerede hørt om systemer som Wordpress, Wix, Joomla m.fl. Disse systemer, inklusive vores egen Commerce Cloud, er i dag gjort så brugervenlige, at du hverken behøver være webudvikler, økonom eller markedsføringsspecialist for at kunne starte og drive en webshop.
Kort fortalt: At lave en webshop er en mulighed for alle, og erhvervsdrivende der sælger produkter eller services kan have et stort potentiale med online handel. Hvis du har en god forretningside eller ved, at du kan vækste din forretning, hvis du sælger dine produkter online, så er det altså bare med at komme i gang.
demo af Commerce Cloud, som er en løsning der gør det let at digitalisere din forretning og skabe købsoplevelser i særklasse.
Det første og vigtigste spørgsmål du skal stille dig selv, når du overvejer at lave din egen webshop, handler ikke om hvilken webshopløsning du skal vælge eller hvad det koster, men derimod om hvad du skal sælge – altså produkter eller services, der enten er fysiske eller digitale. Hvis du allerede driver en virksomhed, så giver det måske sig selv, men stil alligevel dig selv spørgsmålet: Giver det mening at sælge dine produkter online og hvor har du mulighed for at udvide sortimentet?
Den kraftige vækst under pandemien har vist hvor stort potentiale der er, for de webshops der formår at levere en helhedsorienteret og gedigen brugeroplevelse. I følge FDIH var de brancher, der oplevede størst vækst under pandemien, med undtagelse af take away og dagligvarer, følgende:
Tøj, sko og accessories
Kosmetik, medicin mv.
Bolig og have
Hobby- og kontorartikler, foto
Elektronik og hvidevarer
Inden for e-commerce klarer nicher sig godt, og som mindre eller nystartet virksomhed kan du derfor med fordel overveje, hvilken niche og positionering på markedet din webshop kan indtage. Med andre ord: hvilket behov har målgruppen, og hvilke af dem kan du opfylde bedre end de andre på markedet?
At lave en webshop er forbundet med færre og lavere udgifter hvis man sammenligner med opstart af en fysisk butik. Prisspændet vil variere markant alt afhængigt af din virksomheds behov for design og funktionaliteter, hvorfor det er svært at give præcise tal på hvad en webshop koster.
Større virksomheder har ofte behov for mere komplekse løsninger, mens små virksomheder med færre krav relativt hurtigt og billigt kan få lavet en funktionel løsning. Prisen for en hjemmeside med webshop afhænger altså både af kompleksiteten, men også af hvor meget af arbejdet du kan håndtere internt.
Vælger du at invitere et bureau til at udvikle din hjemmeside med webshop kan du forvente priser på den anden side af 50.000 kr. For små og mellemstore virksomheder der har de nødvendige ressourcer internt, kan en webshop startes for få tusind kroner.
Udgifterne til at have en webshop kan man dele op i to:
Hvad koster en webshop at starte?
Hvad koster en webshop at drive?
Den måske største udgift, alt afhængigt af din virksomhedstype, kommer efter opstartsfasen, og handler om de driftsrelaterede udgifter. Herunder finder du en række typiske udgiftsposter, men også her må der forventes store forskelle alt afhængigt af branche og niche:
Domæne
Web hosting
CMS (der findes både gratis og betalte løsninger)
Design
Produktindkøb og fysisk varelager
Emballage, levering og returnering
Udstyr (telefon, computer, printer, møblement m.m.)
Betalingsgateway (Nets, PayPal, Stripe, MobilePay m.fl.)
SSL certifikat (sikker forbindelse til at beskytte f.eks. kreditkortsoplysninger)
Markedsføring (betalt og organisk annoncering, nyhedsbreve, sociale medier m.m.)
Bogføring (erhvervskonto, bogholder og bogføringssystem)
Erhvervsforsikring
Som du hurtigt vil bemærke, er der mange let skjulte udgifter forbundet med at have en hjemmeside med webshop, men som nævnt er der ligeledes stor forskel på størrelsen af udgiftsposten.
Nogle erhvervsdrivende, som eksempelvis en vinbutik, vil have større omkostninger til indkøb af fysiske produkter, opbevaring samt forsendelse af disse, hvor andre kan starte en webshop med udelukkende digitale produkter, som for eksempel strikkeopskrifter, hvor samme behov ikke gør sig gældende. Her er der altså tale om to vidt forskellige forretninger, men som begge er glimrende eksempler på, hvor mange muligheder der ligger inden for e-commerce.
Der findes ikke en universel opskrift på, hvordan man laver en webshop. Hvad der dog er universelt er, at alle virksomheder vil have behov for præcis de samme ting i den spæde start af virksomhedens digitale rejse. Disse digitale fællesnævnere er:
Et domænenavn
Webhosting (dette klares ofte i samme ombæring som køb af domænenavn)
Et CMS eller webshopløsning
Et webdesign (fås af og til som del af webshopløsningen, men kan også købes som template eller udvikles med hjælp fra en designer- og webudvikler)
Der ligger selvsagt mange opgaver udover ovenstående punkter, men i princippet er dette alt der skal til, før du har en hjemmeside med webshop der kan gå live.
Fremgangsmåden for hvordan du starter en webshop vil afhænge af hvilken webshopløsning du vælger. Et gratis CMS giver typisk mulighed for at tilknytte et e-commerce modul, så du kan drive hjemmesiden som en webshop. Der findes også dedikerede webshopløsninger, som eksempelvis vores eget, Salesforce Commerce Cloud, hvor du kan høste fordelene af, at have et system der er skabt til netop at drive en webshop, med alt hvad det indebærer.
Når det kommer til at vælge den bedste webshopløsning til din virksomhed handler det først og fremmest om, at finde det bedste match mellem din virksomheds strategi og hvilke løsninger der er på markedet. Den dyreste webshopløsning er ikke nødvendigvis det bedste, og det system dine bekendte bruger er heller ikke en garanti for, at det er det rette for din forretning.
Der er både tid og penge at spare, ved at lægge en klar strategi for virksomhedens første 3-5 år, og for hvordan og hvor meget du ønsker at bringe dig selv i spil. For at komme den rette webshopløsning nærmere, kan du starte med at stille dig selv nogle spørgsmål der kan få stor betydning for valg:
Skal du sælge fysiske eller digitale varer?
Ved salg af fysiske varer, hvor stort et varekartotek og varelager forventer du så at skulle have?
Hvilke lande og sprog skal webshoppen være tilgængelig i?
Hvilke betalingsløsninger skal være til rådighed?
Hvilke krav stiller du til webshoppens øvrige funktioner? (Eks: nyhedsbrev signup og produktanmeldelser)
Hvilke integrationer kan du forudse bliver nødvendige? (Eks: regnskab og lagerhotel)
Hvor stort behov har du for support til teknik og drift?
Hvad er dine forventninger til trafik?
Ved at præcisere dine forventninger og krav til løsningen, vil du langt hurtigere kunne filtrere mellem de forskellige udbydere på markedet. At tage sig god tid her kan betyde, at du kan undgå en ressourcekrævende migrering til et andet system i nærmeste fremtid – noget som de fleste, uanset funktion, gerne vil være foruden.
At vælge den rette webshopløsning kan være en omstændig proces. Derfor tilbyder vi dig at prøve en demo af Commerce Cloud, som er en løsning der gør det let at digitalisere din forretning og skabe købsoplevelser i særklasse.
Læs mere om vores løsninger her: B2B Commerce og B2C Commerce.