For detailhandlen er julen den vigtigste tid på året. Men det er også her konkurrencen om forbrugernes opmærksomhed er størst. Derfor kræver det en ekstra indsats, hvis du skal nå ud til målgruppen med dine budskaber. I denne artikel kigger vi nærmere på, hvordan du lægger en marketingstrategi, der maksimerer sandsynligheden for, at julegaverne under træet er købt i netop din forretning.
Coronapandemien betød, at rigtigt mange købte julegaverne online sidste år. Og selvom nogle måske vender tilbage til de fysiske butikker i år, så forventer man at rigtig mange har fået smag for at bestille julegaverne hjem online. Her er mindst lige så meget at vælge mellem og så slipper man for det menneskemylder, der som regel er i butikkerne lige op til jul.
Men hvad betyder det for, hvordan man skal markedsføre sin forretning? Herunder kommer en række do’s & don’ts for forretninger, der satser på at få succes med den digitale julehandel i 2021:
Vi shopper mere og mere på mobilen. Det gælder også vores julegaveindkøb. Derfor er det vigtigt, at du gør det nemt at handle hos jer, selvom man bruger sin smartphone. Dine kunder skal have de samme vigtige informationer på mobilen som dem, der shopper på desktop. Det kan fx være information om ordrestatus eller tilbud. Herunder er en række do’s and don’ts, som dit marketingteam bør forholde sig til:
Bruger- og købsadfærd er som regel anderledes på mobilen end på desktop. Sørg derfor at dele særlige tilbud og budskaber med dine mobilbrugere.
Overvej at investere i en chatbot. Det giver dine kunder den samme oplevelse, som de ville have fået i en fysisk forretning.
Hvis du benytter dig af SMS-marketing, så vær sikker på, at du håndterer kundehenvendelser på beskeder, der ikke kan besvares. Du kan fx sende deres beskeder videre til en kundeservicemedarbejder, som kan tage sig af henvendelserne og sørge for, at dine kunder får svar.
Pas på med at overdrive med dine reklamer, tilbud og anden markedsføring på mobilen. Dine brugere har den sandsynligvis altid på sig, så det er vigtigt, at de ikke bliver overeksponeret for dine budskaber og ender med at se din markedsføring som et irritationsmoment, snarere end gode tilbud og interessant indhold. Der er ingen der vil forstyrres midt i en samtale ved middagsbordet – og det er dig der skal sørge for, at brugerne bliver eksponeret tilstrækkeligt, men ikke for meget.
Sociale medier er ikke længere kun et sted, hvor kunderne finde ny inspiration og communities, som de gerne vil være en del af. Det er også et sted, hvor kunderne shopper. I vores Salesforce Snapshot-undersøgelse undersøgelse fra 2020 siger 22 % af de adspurgte forbrugere faktisk, at de er mere interesserede i at shoppe på sociale medier, end de var tidligere.
Lyt til dine følgere
Det er et af de allerbedste råd vi kan give. Søg indsigt i, hvad andre siger om dit brand, dine konkurrencer og om de produkter, du sælger. Du kan også se, hvilke billeder folk deler af din forretning eller dine produkter. Det giver dig alt sammen en god fornemmelse af, hvad kunderne synes om din virksomhed og dens produkter. Det kan også give dig en ide om, hvad kunderne gerne vil have mere af.
Læs dine beskeder
Analysér de henvendelser, du modtager på sociale medier. Er der fx efterspørgsel efter en fragtmetode, som du ikke tilbyder i dag? Eller har kunderne andre særlige ønsker, som du ikke imødekommer?
Lav en FAQ-side
Brug din indsigt til at lave en FAQ-side, hvor dine følgere kan finde svar på deres spørgsmål. Tag udgangspunkt i, hvilke spørgsmål dit team modtager igen og igen, og sørg for, at I får udviklet godt og brugbart indhold, hvor kunderne selv kan finde svar på deres spørgsmål.
Hold øje med omtale fra influencers
Hold øje med kommentarer og indhold fra influencere. Kan du dele deres stories og billeder med jeres egne følgere? Eller retter de en kritik mod jeres produkter, som du bliver nødt til at håndtere? Influencers har masser af magt på sociale medier og hvis du skal klare det godt, så skal du holde øje med, hvordan de bruger dine produkter.
Indgå samarbejder med mikroinfluencers
Det er dyrt at indgå samarbejder med de allermest populære influencere. Derfor kan det være en god ide at kigge nærmere på mindre populære influencere, der har en lidt mindre følgerskare, men som stadig når bredt ud med deres indhold.
Gør det muligt at shoppe på dine sociale kanaler
Nye shoppingfunktioner har gjort det let for brugerne at købe nye produkter direkte på Instagram eller Facebook. De springer et led over, så din målgruppe ikke skal forlade dit indholdsunivers for at gå over på din webshop for at finde samme produkter. Hvis du ikke allerede benytter sig af disse funktioner, så er det bare med at komme i gang.
Læg en plan for håndtering af uforudsete hændelser
Hvad sker der, hvis et af dine opslag går viralt, hvis dit website er nede eller noget helt tredje? Det kan være en god ide at lægge en plan for, hvordan man håndterer den slags situationer i julemånederne. Kan kan Social Studio være en stor hjælp, fordi det gør det let at fokusere på det indhold, der er vigtigst for forretningen – også selvom der er noget andet, der trækker mere opmærksomhed.
Det går ikke at ignorere, hvad der sker på de sociale medier. Det kan nemlig går hårdt ud over dine kunderelationer og dermed forretningen. Sørg derfor for i et eller andet omfang at følge med i, hvad der sker på dine sociale kanaler.
Hvis du forsøger at ramme alle, så rammer du ingen. Derfor duer det ikke at skyde med spredehagl, når man skal skabe sig en identitet på de sociale medier. Sørg for at lægge en plan, hvor I fokuserer på det indhold, der er allervigtigst for forretningen – og sørg for, at I på tværs af salg, marketing og kundeservice er enige om, hvilke emner og produkter, I skal fokusere på.
E-mail marketing er blevet en af de vigtigste måder at engagere sin målgruppe på – især i kølvandet på Coronapandemien, som fik flere til at satse på de digitale kanaler. Det betyder, at der bliver sendt flere e-mails end nogensinde før og tilbuddene fylder især forbrugernes indbakker i november og december. Det gør det svært at skille sig ud fra mængden, men her er nogle do’s & don’ts i jagten på høje åbningsrater til årets julehandel.
Personliggør dine e-mails med dynamisk indhold. AI kan tilpasse dine e-mails på baggrund af brugernes tidligere interaktioner med din virksomhed. Det kan fx være med udgangspunkt i, hvilke produkter og tilbud de har set og benyttet sig af, eller hvor ofte de handler hos jer. Med dynamisk indhold skræddersyr I jeres e-mail til modtageren og det kan både være med til at sikre højre åbnings- og konverteringsrater.
Find ud af, hvornår på dagen eller ugen, at modtagerne oftest åbner dine e-mails. Sørg herefter for, at I får sendt jeres mails ud på de rette tidspunkter.
Har en bruger lagt noget i kurven og derefter forladt dit website? Sørg for at sætte en automatisk reminder op, så de modtager en mail med en påmindelse om, at de ikke har færdiggjort deres køb.
Test dine e-mails og lær af resultaterne. A/B-tests er lette at lave og de giver dig en klar ide om, hvilke budskaber, tilbud og typer af indhold, der fungerer bedst for jeres forretning.
Du sætter et e-mail flow op og følger aldrig op på performance. Nøglen til succesfuld e-mail marketing ligger i de data, du indsamler. Hvad er din åbningsrate? Hvornår på dagen åbner folk oftest dine e-mails? Det er en fejl ikke at bruge disse insights til at skærpe dine mailkampagner yderligere. Data er med til at sikre, at du sender det rette indhold på de rigtige tidspunkter.
Du spilder din tid med generiske e-mails, der aldrig bliver åbnet. Brug i stedet Email Studio til at skabe personlige e-mails, der inspirerer og engagerer din målgruppe.
Flere og flere forbrugere får overstået juleindkøbene online. Gør derfor noget ekstra ud af den digitale shoppingoplevelse i julen og tilpas dit indhold, så det passer til højtiden.
Prøv Salesforce CMS, der gør det let at håndtere forskellige versioner af dit indhold – det gælder også indhold, der eksisterer på flere forskellige sprog.
Brug højsæsonen til at skaffe flere brugere eller tilmeldinger til dit nyhedsbrev. Du har med garanti flere besøgende på dit website i juletiden. Sørg for at udnytte den mulighed for at indsamle ny leads eller tilmeldinger på sitet.
Sørg for at give kunderne mulighed for selv at vælge, hvornår og hvordan de gerne vil høre fra jer omkring tilbud, produktnyheder eller andet.