ERP er en forkortelse for Enterprise Ressource Planning. Det er et system, som kan bruges til at skabe overblik over alle virksomhedens forretningsområder. Det kan måske bedst beskrives som et system til håndtering af virksomhedens forskellige funktioner, som fx økonomi, administration, produktion, supply chain management, ordre- og lagerhåndtering, kundeservice, indkøb, salg mv.
Stort set alle forretningsområder kan administreres i virksomhedens ERP-system – og det er netop muligheden for at få det forkromede overblik, der gør systemet til en uundværlig del af mange organisationer.
I dag findes der ERP-systemer som er udviklet til både små, mellemstore og store virksomheder. De kan enten installeres lokalt eller som en cloudløsning. Her i artiklen dykker vi ned i de mange fordele der er ved ERP-systemer – især de cloudbaserede, fordi de blandt andet er lette at integrere med dit CRM-system.
Digitaliseringen og den store konkurrence i mange brancher gør, at de fleste virksomheder i dag har behov for et ERP-system. Hvis man skal have succes med sin virksomhed, så skal man nemlig kunne træffe gode forretningsmæssige belsutninger på nul komma fem. Det betyder, at man let og hurtigt skal kunne tilgå vigtige informationer om virksomheden – og de skal allerhelst være baseret på real time-data. Det er netop det et ERP-system kan: At give dig et opdateret overblik over virksomhedens forskellige forretningsområder.
Et ERP-system samler alle data på et sted, så du blot skal logge ind i ét system for at få adgang til at den information om virksomheden, som du har brug for, for at træffe gode beslutninger for forretningen.
Dit ERP-system sørger for, at I har al jeres data samlet på ét sted – og med real time-opdateringer kan I også være sikre på, at I altid forholder jer til den nyeste information. Det gør op med datasiloer, som hidtil har været en stor udfordring i mange virksomheder.
Med data samlet på ét sted bliver det både hurtigere og nemmere at træffe gode beslutninger for forretningen. Her får du nemlig det fulde overblik over forskellige forretningsområder og det er måske det bedste udgangspunkt for at tage de rette valg på vegne af virksomheden.
Med real time-data får I mulighed for at lave mere præcise rapporteringer, ligesom det giver jer et indblik i den udvikling, forretningen er inde i. Det giver jer gode muligheder for at handle med rettidighed omhu, når der opstår problemer eller udfordringer, som skal håndteres.
Med al data samlet sparer I tid og får bedre forudsætninger for at prioriterer jeres projekter, indsatsområder og opgaver efter, hvor vigtige de er for forretningen. Det kan være med til at øge produktiviteten markant.
Jo færre systemer medarbejderne skal navigere i, desto lavere er risikoen for, at der opstår fejl. Det er en fordel som i sidste ende kan spare både tid og ressourcer for virksomheden.
ERP-systemet samler som nævnt al data på et sted og det giver dig bedre muligheder for at sikre, at I overholder den gældende lovgivning og reguleringer på forskellige områder, fx GDPR-lovgivningen som værner om dine kunders privatliv.
Et ERP-system gør det let at holde styr på alle de interne faktorer, som påvirker forretningen. Og det smitter af eksternt. Når I har styr på alt det interne, så kan I nemlig kommunikere mere klart og tydeligt med jeres kunder, samarbejdspartnere og leverandører.
Hvis du skal vælge det rette ERP-system, så er der en række ting du skal overveje. Blandt andet om systemet matcher jeres budget, behov og størrelsen på jeres virksomhed. Men det er også værd at overveje, om I skal investere i et cloudbaseret ERP-system – her er 9 fordele som kan få betydning for jeres forretning.
Med et cloudbaseret ERP-system er det let at tilgå vigtige informationer, uanset hvor du befinder dig og hvilket device du bruger. Det giver jer maksimal fleksibilitet og mobilitet.
Implementeringen af et cloudbaseret ERP-software tager kun en brøkdel af, hvad det tager at installere systemet lokalt.
Som med andre cloudløsninger, slipper du for de ekstraomkostninger der er forbundet med indkøb og vedligehold af hardware.
Vælger du en cloudløsning, så er det let at koble ERP-systemet sammen med virksomhedens CRM, fx Salesforce Customer 360. Det giver jer gode forudsætninger for at levere endnu bedre kundeoplevelser end I gør i dag. Her er to eksempler på, hvordan det kan gøre en forskel for jer:
Eksempel 1: Når en ordre registreres i ERP-systemet, så bliver Salesforce Customer 360 automatisk opdateret med disse oplysninger, som så kan bruges som grundlag for den fremtidige kommunikation med kunden. Det betyder, at dine medarbejdere i kundeservice, salg og marketing kan tilrettelægge og målrette deres kommunikation, så den matcher kundens situation. I sidste ende betyder det mere kompetent rådgivning og bedre kundepleje.
Eksempel 2: Med real time-opdateringer mellem dit ERP og dit CRM får du de bedste forudsætninger for at holde styr på lagerbeholdningen. Det bidrager også til mere effektiv ordrehåndtering og i sidste ende kortere leveringstider. Med denne integration sikrer du også, at dine priser og produktlister er up to date. Det betyder, at dine sælgere slipper for at stå i en situation, hvor de har solgt et produkt ind, som I ikke længere sælger, eller at de har solgt et produkt til den forkerte pris.
Et ERP-system giver jer det fulde overblik over organisationen, hjælper jer med at komme datasiloer til livs, øger produktiviteten, mindsker risikoen for fejl og giver jer et bedre datagrundlag til når I skal rapportere eller forudsige, hvordan det kommer til at gå virksomheden. Og måske det allervigtigste: Det giver jer de optimale forudsætninger for at bygge stærkere relationer til jeres kunder.
Hvis du vil maksimere udbyttet af dit ERP-system, så kan du med fordel vælge en cloudløsning, der er let at integrere med dit CRM-system. Har din virksomhed allerede Salesforce, så kan det fx være RootStocks ERP, der er specialdesignet til at arbejde sammen med Customer 360.