Måden vi markedsfører os på, ændrer sig hele tiden, og hvis ikke du følger med udviklingen, så kan du ikke forblive konkurrencedygtig. Men du skal ikke tro på alt, hvad du hører, når eksperterne råber vagt i gevær eller deler deres forestillinger om, hvordan fremtidens markedsføring kommer til at se ud. Her i artiklen hjælper vi dig godt på vej, når vi afliver 4 af udbredte marketingmyter.

    
 
Vores Customer Data Platform (CDP) forandrer og fremtidssikrer din måde at indsamle, håndtere og aktivere kundedata på.



Forestil dig følgende scenarie: Du går en af dine venner i møde og råber: “Hej, godt at se dig. Hvad er det nu, du hedder?” Det ville være både akavet og upersonligt, når det nu er en, du kender i forvejen.

Desværre er der rigtigt mange brands, som kommunikerer sådan til forbrugere, der allerede har købt deres produkter, besøgt deres website eller interageret med virksomhedens kampagner. Årsagen er, at virksomhedens markedsføring i høj grad beror på tredjepartsdata, og det er blevet en udfordring efter udrulningen af GDPR-lovgivningen i 2018 og cookielovgivningen i 2020. De nye retningslinjer sætter nemlig virksomhederne i en situation, hvor de bliver nødt til at gentænke deres måde at arbejde med datadreven markedsføring på.

Med de nye spilleregler kan man få lyst til at kaste håndklædet i ringen, for hvordan skal man kunne leve op til kundernes forventninger, når der samtidig indføres strengere krav og flere retningslinjer for indsamling og anvendelse af kundedata? Det spørgsmål stiller mange marketingfolk med garanti sig selv i dag, men der er ingen grund til at male fanden på væggen. Læs se hvorfor, når vi i de følgende afsnit afliver 4 af de allermest udbredte myter om fremtidens markedsføring – der er nemlig god grund til optimisme:  


Myte nr. 1. Manglen på trejdepartsdata og -cookies bliver en stor byrde

I årtier har vi brugt tredjepartsdata som udgangspunkt for at målrette vores kampagner til de rette forbrugere. Det er været nemt og ligetil, fordi der hidtil ikke har været strenge krav om indsamling og anvendelse af kundedata. Det stoppede den dag GDPR-lovgivningen blev rullet ud og EU varslede bøder på op til 5 % af virksomhedens omsætning, hvis reglerne ikke blev overholdt.


Det er en udfordring at omstille sig og tilrettelægge sin marketingindsats efter de nye retningslinjer, men kommer det virkelig til at have SÅ store konsekvenser for fremtidens markedsføring, som mange hævder? Der er der flere eksperter, som sår tvivl om. De mener nemlig, at vi tidligere har stolet for alt meget på tredjepartsdata og for lidt på de data, vi selv er i stand til at indsamle. Det kan være data om adfærden på vores website eller app, eller informationer om, hvordan vores kunder interagerer med vores kampagner – data, der er relateret specifikt til vores forretning, og som andre ikke kan købe sig adgang til.


Det er én ting. Noget helt andet er, at der hele tiden kommer nye tools og teknologier, som giver os bedre muligheder for at målrette vores markedsføring – også selvom vi ikke har adgang til samme data som vi havde engang. Et godt eksempel er vores Customer Data Platform, som sammenkobler alle dine kundedata og gør det let at få et indblik i den enkelte kunde adfærd og behov. Platformen er med andre ord med til at forfine og forbedre arbejdet med segmentering. Et andet værktøj er Salesforce Datorama som gør det let at integrere og visualisere jeres kundedata. Datorama giver jer ganske enkelt dét overblik I har brug for, for nemt at kunne analysere jeres data og bringe jeres viden om kunderne i spil i jeres markedsføring.

Det kan altså godt være, at tredjepartsdata og -cookies kommer til at spille en mindre rolle i fremtidens markedsføring, men til gengæld får vi hele tiden nye værktøjer, som kan gøre det endnu lettere at forstå vores kunder og tilrettelægge vores markedsføring efter dem. 


Myte nr. 2: Forbrugerne vil ikke længere dele data med din virksomhed

I en undersøgelse fra Pew Research svarer 81 % af de adspurgte forbrugere, at de ikke føler de har kontrol over, hvordan virksomhederne indsamler og anvender deres data. Men det afholder dem ikke fra at dele deres oplysninger – i hvert fald ikke, hvis der er en vis gennemsigtighed omkring indsamlingen af data, og hvis der er en tro på, at virksomheden udnytter data til at levere bedre og mere personlige kundeoplevelser. Det bliver blandt andet bekræftet i vores forrige State of Marketing-undersøgelse (2021), hvor 50 % af respondenterne siger, at de er villige til at dele deres data, hvis virksomheden er transparent omkring, hvilke oplysninger de indsamler og hvordan de bruger dem i markedsføringen.


Gennemsigtighed er én ting, men gaver, gratis produkter eller rabatkoder kan også være en effektiv metode til at få forbrugerne til at dele deres oplysninger med dig på. Et godt eksempel er Joe and the Juice, som for nyligt har lanceret deres egen app, hvor du kan bestille mad. Her reklamerer de med, at den første sandwich er gratis – og den får du, når du opretter dig som bruger i appen. Det koster naturligvis lidt at dele gratis sandwiches ud, men de oplysninger du får til gengæld kan komme deres markedsføring til gode i uger, måneder og år fremover.


Pointen er, at hvis du er transparent omkring brugen af data og “lokker” kunden med en eller anden fordel, så er langt de fleste faktisk motiverede for at dele deres oplysninger med din virksomhed. 


Myte nr. 3: Fremtidens markedsføring er domineret af techgiganterne


Fremtidens markedsføring er domineret af Facebook, Google og andre techgiganter, som styrer vores adgang til brugerdata og hvis platforme vi er afhængige af, hvis forretningen skal klare sig bare nogenlunde. Sådan lyder myte nr. 3, og det første man kommer til at tænke på er nok, om det ikke allerede er sådan i dag?

Til dels, jo. I dag er mulighederne for at målrette sin markedsføring i høj grad styret af de store spillere på markedet, men fremtiden ser på mange måder mere fragmenteret ud.


I takt med, at førstepartsdata bliver vigtigere og vigtigere, så blomstrer der nemlig nye platforme og online-medier op, som er skabt i kølvandet på GDPR- og cookielovgivningen. Det betyder, at de økosystemer man tilbyder her, hovedsageligt er baseret på førstepartsdata. Og de nye spilleregler er også noget, som eksisterende medier tager til efterretning. Fx meddelte New York Times sidste år, at man ville udfase brugen af al tredjepartsdata, og i dag tilbyder mediet, at man kan målrette sine kampagner til 45 forskellige segmenter, udelukkende baseret på data, de selv har indsamlet.


Der er altså en tendens til, at det der før har været et “fællesareal” i højere grad bliver delt op i mange små arealer, hvor man hver især indsamler og sælger data til virksomheder, der gerne vil målrette deres kampagner til et bestemt segment. 

 

Myte nr. 4: AI gør tracking og targeting til noget, ingen rigtigt forstår

Der er kæmpe store forventninger til, hvordan AI kommer til at bidrage til fremtidens markedsføring, men det er kun den ene side af medaljen. På den anden side sidder nemlig en masse forretnings- og marketingfolk, som er bekymrede for, om deres egen virksomhed kan følge med og om de overhovedet forstår at udnytte ny teknologi som fx AI og machine learning til at forbedre deres markedsføring.



Men noget tyder på, at langt de fleste er på rette vej. I vores forrige State of Marketing-undersøgelse (2020) fremgår det nemlig, at 84 % af virksomhederne allerede i en eller anden udstrækning bruger AI i deres markedsføring – og det er i stor kontrast til i 2018, hvor det kun gjaldt 29 %.


Grunden til at AI allerede er så udbredt i dag er, at der findes en masse gode og brugervenlige tools, hvor teknologien er indbygget. Det betyder, at du på ingen måde behøver at være ekspert i artificial intelligence, for at kunne udnytte de mange fordele, der er ved AI. Så sænk skuldrene og tag et kig på de mange gode AI-baserede værktøjer, der allerede er på markedet, som fx Einstein for Marketing.

 

 
Vores Customer Data Platform (CDP) forandrer og fremtidssikrer din måde at indsamle, håndtere og aktivere kundedata på.