I guiden her kigger vi nærmere på, hvad der skal til for at få succes med datadreven markedsføring. Vi kommer blandt andet ind på:
Hvordan du formulerer en god strategi for deling, indsamling og arkivering af data
Hvordan du udnytter dine kundedata til at skabe en mere personlig kundeoplevelse
Hvordan du bedst måler udbyttet af din indsats og lærer af dine fejl
De fleste virksomheder indsamler allerede kundedata, men det er ikke alle som formår at bruge dem til at forstå deres kunders adfærd og præferencer – og det er langt fra alle, som formår at tilpasse kundeoplevelsen på baggrund af den viden, de har tilegnet sig om kunderne.
Når 78 % af de adspurgte deltagere i vores seneste State of Marketing-rapport betegner deres markedsføring som “datadreven”, så er der sandsynligvis en del af dem, der har kundedata til rådighed, men som ikke nødvendigvis formår at aktivere dem i deres arbejde. Er det noget du kan nikke genkendende til? Så kommer her 3 tips til, hvordan du kan arbejde mere effektivt med kundedata i 2022:
Hvis du skal lykkes med datadrevet marketing, så skal du først og fremmest formulere en datastrategi – en konkret plan for, hvilke data du skal indsamle, hvordan du skal segmentere din målgruppe og hvordan de indsamlede data skal hjælpe dig med at skabe en mere personlig kundeoplevelse.
Jo mere detaljeret din strategi er, desto lettere er det at komme i gang med at indsamle og aktivere dine kundedata. Men der er lige én ting du skal have in mente – det kan du læse mere om i afsnittet herunder, som handler om, hvilke data du rent faktisk må indsamle.
Siden GDPR-lovgivningens indtog i 2018, er der kun kommet flere regler og retningslinjer for indsamling og anvendelse af kundedata. Og overholder man dem ikke, risikerer man bøder i millionklassen – men der er også noget andet på spil, nemlig forretningens troværdighed og den gode kunderelation.
At respektere kundernes privatliv er alfa og omega i dag, og hvis du vil have glade og tilfredse kunder, så skal du være både fair og transparent omkring din indsamling og håndtering af data. Det er i sidste ende med til at sikre, at kunderne har tillid til brandet og tør lægge deres oplysninger i dine hænder. God datadreven markedsføring handler altså i første omgang om at sikre, at man kun har adgang til de oplysninger, kunderne på en eller anden måde at indvilliget i at dele med din virksomhed.
Når du har styr på punkt 1 og 2, så skal du finde ud af, hvor dine data skal samles. Hvis du skal have succes med datadreven markedsføring, så er det nemlig vigtigt, at du får samlet alle dine data på ét sted.
De førende inden for datadrevet marketing samler data fra salg, marketing og kundeservice på en Data Management Platform (DMP), som fx Salesforce Audience Studio. Når disse data er samlet, integreres de med virksomhedens kundeprofiler, som ligger på en Customer Data Platform (CDP). Det giver dig et 360-graders overblik over kunderne og de allerbedste forudsætninger for at træffe gode beslutninger omkring din markedsføring. Det gør det også lettere at udnytte de mange muligheder marketing automation giver for at skabe mere personlige kundeoplevelser.
Dine kunder har større forventninger end nogensinde før og 72 % af dem regner med, at du forstår deres behov og bygger din markedsføring op omkring dem.
God datadrevet marketing handler altså om at sætte kunden i centrum, og når man har fået samlet al data på ét sted, så har man allerede taget et stort skridt i den rigtige retning. Men skal man for alvor have succes med datadreven markedsføring, så er det ikke nok kun at have styr på fundamentet. Man skal også investere i de rette tools og dyrke det customer first-mindset, som i sidste ende skal være med til at sikre, at man skaber personlige kampagner, der tager afsæt i den enkelte kundes behov, adfærd og interesser.
Det vigtigste er, at kunderne føler, at de bliver behandlet som individer, snarere end et nummer i rækken. Men hvordan gør man i praksis, når man skal skabe kampagner, der formes efter den enkeltes interaktioner og engagement?
En måde at gøre det på er ved at bruge din Customer Data Platform til at identificere kundens unikke karakteristika og bruge denne information som udgangspunkt for at skabe lookalike-målgrupper. Du kan herefter skræddersy din markedsføring til netop denne gruppe. Lookalike-målgrupper hjælper dig kort sagt med at forudsige et behov og en adfærd, baseret på kundens tidligere interaktioner – og det er lige præcis den viden du har brug for, for at kunne tilpasse dine kampagner til den enkelte.
Hvis man skal lege med der, hvor det er sjovt, så kræver det, at man investerer i ny teknologi, som kan være med til at sikre mere intelligent analyse og aktivering af virksomhedens kundedata – og som gør det let at måle resultaterne af indsatsen på tværs af kanaler og KPI’er. Herunder er nogle af de teknologier og trends, du bør holde øje med:
Automation og AI er to af de teknologier, der kommer til at spille en vigtig rolle i fremtidens marketingkampagner. De giver dig nemlig real-time data, som du kan bruge som udgangspunkt for at tilpasse og optimere dine kampagner, så målgruppen til enhver tid bliver eksponeret for indhold, der afspejler deres behov og matcher det stadie de er på i kunderejsen. Du får med andre ord bedre forudsætninger for at sikre, at hver enkelt person i virksomhedens målgruppe bliver mødt at det rette indhold, på de rette kanaler og på de rigtige tidspunkter.
I sidste ende handler det om at bruge sin viden og indsigt til at skærpe sin indsats og hele tiden forbedre og finetune sine kampagner. Faktisk er løbende optimering måske det allervigtigste, hvis man skal have succes med datadreven markedsføring. Ud over at investerer i den rette teknologi, så er det også en vigtigt at dyrke en kultur, hvor man går op i detaljen, hele tiden overvåger sit arbejde og kigger sine kampagner efter i sømmene – for der er stort set altid noget at forbedre! Det er med andre ord uhyre vigtigt, at man tør lære af sine data.
Marketingteams skal generelt være bedre til at evaluere deres egen indsats og præsentere resultaterne af deres arbejde. For selvom der ligger en vigtig opgave i at generere leads, så er det det langt fra det eneste, marketingindsatsen bidrager til. Derfor er det vigtigt, at man også måler på konverteringsrate, kundelivstidsværdi (CLV), kundetilfredshed og andre parametre, som har betydning for forretningen, og som påvirkes af måden, vi markedsfører os på.
God datadrevet marketing handler ikke kun om evnen til at udnytte sin viden om kunderne, men også om at skærpe sin rapportering og udbygge det datagrundlag, man bruger som udgangspunkt for at evaluere sin indsats. At kende værdien af det man leverer er nemlig hele grundlaget for at gøre det bedre næste gang.
Hvis man skal lykkes med datadreven markedsføring, så skal man have de rette tools og teknologier til rådighed, dyrke et customer first-mindset og skabe gode processer for, hvordan man løbende evaluerer og optimerer sine kampagner. Og så skal man have det fulde overblik over hver enkelt kunde og vedkommendes engagement og interaktioner med virksomheden. Det er nemlig nøglen til at skabe personlige kampagner, som matcher kundernes behov, interesser og adfærd – og det er netop det, der er hele formålet med datadrevet marketing.