3 eksempler på god ledelsesstil – hvilken ledertype er du?

De allerbedste ledere er tro mod sig selv. Deres ledelsesstil afspejler hvem de er, hvilke målsætninger de har og hvilken virksomhedskultur de er en del af. De spiller en afgørende rolle for, om det går godt eller skidt i virksomheden, og deres lederskab har stor indflydelse på medarbejdernes arbejdsglæde og motivation. 

I denne artikel kigger vi nærmere på tre udbredte og anerkendte ledelsesstile: Autokratisk ledelse, demokratisk ledelse og laissez-faire ledelse. Og det betyder egentlig ikke så meget, hvilken type leder du er. Det vigtigste er, at du er bevidst om din egen fremtoning og kender styrkerne og svaghederne ved din egen ledelsesstil.

Autokratisk, demokratisk eller laissez-faire ledelse

Den klassiske skelnen mellem autokratisk, demokratisk og laissez-faire ledelse stammer helt tilbage fra 1939, hvor Kurt Lewin definerede de 3 ledelsesstile. I afsnittene herunder gennemgår vi dem hver især. 

1. Den autokratiske leder

Denne ledertype bygger på ideen om, at organisationen fungerer bedst, hvis der er én som står med ansvaret og træffer beslutningerne. Den autokratiske leder tager meget ansvar på sine skuldre og forventer, at de ansatte “parerer ordre”. Det er hårdere sagt end det er ment, men man kan sige, at autokraten er en meget synlig leder, som er let at forholde sig til og navigere efter. 

Fordele ved den autokratiske leder

Der er en række fordele ved denne ledelsesstil. For eksempel er der ofte en høj produktivitet i teams med en autokratisk leder og selvom navnet på ledelsesstilen kan have en lidt negativ klang, så er der faktisk mange medarbejdere, der trives med denne ledertype – blandt andet fordi de er meget klare i mælet omkring, hvad de forventer af den enkelte og af teamet.

Den autokratiske leder er som regel også god til at træffe de rigtige beslutninger under pres, netop fordi de er vant til at agere på egen hånd.  

Ulemper ved den autokratiske leder

Den autokratiske leder trækker meget på sine egne ideer og erfaringer. Det kan gå ud over kvaliteten af de beslutninger, der bliver truffet, og så kan det betyde, at medarbejderne ikke føler sig set, hørt eller værdsat. Har man en autokratisk ledelsesstil, så skal man altså være ekstra opmærksom på, om der er utilfredshed i medarbejdergruppen, ligesom man skal huske at vise, at man sætter pris på sine ansatte – også selvom man ikke involverer dem direkte i de beslutninger, der bliver truffet. 

Den autokratiske ledertype kan også have en tendens til at “micromanage” sit team. Det betyder, at man som leder ikke altid bruger sin tid hensigtsmæssigt og at medarbejderne kan føle sig overvåget – og det er det langt fra alle der trives lige godt med. 

I hvilke situationer fungerer autokratisk ledelse bedst?

Den autokratiske leder er især god i kriser eller under tidspres. Det er her denne ledertype for alvor træder i karakter og viser, at han eller hun tør gå forrest og er god til at træffe beslutninger. Det skaber en tryghed blandt medarbejderne og er med til at sikre, at der bliver handlet på de udfordringer, teamet står overfor.

2. Den demokratiske leder

Den demokratiske leder er en god lytter, som helst træffer beslutninger efter at have hørt, hvad medarbejderne i teamet mener. Denne type teamleder er ikke en egenrådig beslutningstager, men fungerer i mange henseender mere som teamets talsperson eller facilitator. Demokratiske ledere sætter stor pris på alt det, medarbejderne bidrager med, og er generelt gode til at uddelegere ansvar og få de ansatte til at føle sig hørt og værdsat. 

Fordele ved demokratisk ledelse

Denne ledertype diskuterer gerne forskellige muligheder og udfordringer med hele teamet. Det er med til at styrke sammenholdet og skabe et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig som en del af noget større. Teams med en demokratisk leder har ofte færre problemer med sladder, klikedannelser og andre sociale udfordringer, som er udbredte på mange arbejdspladser. Det gode arbejdsmiljø betyder større tilfredshed og loyalitet overfor virksomheden. Her er medarbejderne generelt gladere og dermed mindre tilbøjelige til at kigge efter et nyt job. 

Ulemper ved demokratisk ledelse

For den demokratiske leder er beslutningsprocessen ofte lidt længere. Det betyder, at teamet måske ikke fungerer og præsterer så godt i pressede situationer, hvor der er behov for, at lederen træder i karakter og træffer beslutninger på vegne af gruppen. For nogle medarbejdere er den demokratiske leder lidt for usynlig – det kan skabe misforståelser og være en kilde til usikkerhed for nogle ansatte. 

I hvilke situationer fungerer demokratisk ledelse bedst? 

Demokratiske ledere lader deres medarbejdere tage del i vigtige beslutninger. Det giver dem en følelse af ejerskab, som de bringer med sig ind i deres daglige arbejde. Det er med til at sikre, at motivationen er i top og ofte er resultaterne derefter. For mange er demokratisk ledelse den foretrukne ledelsesstil, men i pressede situationer og perioder hvor arbejdsbyrden er ekstra stor, så er det måske ikke den mest effektive ledelsesform. 

3. Laissez-faire ledelse

Ledere med en laissez-faire ledelsesstil foretrækker at uddelegere ansvar og give sine medarbejdere frie rammer til at løse deres opgaver. Denne ledertype tager som regel ikke del i det daglige arbejde, men stoler i udtalt grad på, at medarbejderne tilsammen kan løfte ansvaret for, at teamets opgaver bliver løst på en god, effektiv og hensigtsmæssig måde.  Der er med andre ord fuld tillid til den enkelte medarbejder – det gælder både kvaliteten af det, de leverer, og måden de går til opgaven på.

Denne type leder er ikke en som den autokratiske leder en synlig frontfigur, men står til rådighed, når medarbejderne har brug for, at vedkommende træder til.

Fordele ved laissez-faire ledelse

Laissez-faire ledelse giver medarbejderne maksimal frihed til at løse opgaver på deres egen måde. I deres hoved er der ikke én korrekt måde at gå til arbejdet på, og så længe resultatet står mål med forventningerne, så blander den laissez-faire leder sig ikke i, hvornår eller hvordan en opgave bliver løst. Denne ledelsesform skaber yderst kompetente, disciplinerede og selvledende medarbejdere, som får gode rammer for at indfri deres potentiale.

Ulemper ved laissez-faire ledelse

Hvis man skal lykkes med en laissez-faire ledelsesstil, så kræver det, at man har et stærkt team og en kultur, hvor medarbejdernes disciplin, ambitioner, motivation og engagement er den primære drivkraft. Har man ikke det, så vil denne ledelsesstil med stor sandsynlighed resultere i missede deadlines og resultater, som ikke lever op til forventningerne.

Det er også værd at bemærke, at frie rammer på papiret tiltaler de fleste, men realiteten kan sagtens være en anden. For nogle medarbejdere kan det både gå ud over motivationen og engagementet, at der ikke er en synlig leder som guider dem i deres arbejde og følger op på, at de leverer de ønskede resultater. Den laissez-faire ledelsesstil kan også gå ud over samarbejdet og sammenholdet i teamet – og det har selvfølgelig betydning, både for teamets præstationer og for kvaliteten af det arbejde, der bliver udført. 

I hvilke situationer fungerer laissez-faire ledelse bedst? 

Laissez-faire ledelse fungerer kort sagt bedst, når teamet man arbejder med i høj grad er selvledende, og når den enkelte medarbejder er kompetent, dedikeret og evner at motivere sig selv til at løfte det ansvar, vedkommende er blevet tildelt. 

Hvilken ledelsesstil er den rette for dig?

Din ledelsesstil skal afspejle teamets behov og ligge naturligt i forlængelse af, hvem du er som person. Den kan løbende opdateres, ændres og videreudvikles, og du behøver slet ikke tænke på, at dit lederskab skal passe perfekt på beskrivelserne af enten den autokratiske, demokratiske eller laissez-faire leder. Faktisk er det en styrke at kunne skifte mellem de forskellige ledelsesstile. Det ultimativt vigtigste er, at du er bevidst om hvem du er som leder, hvilke behov dine medarbejdere har og hvordan du tilpasser din ledelsesform i situationer, hvor det kan hjælpe teamet og den enkelte til at præstere bedre.