Høje forventninger til sundhedsvæsenet, mangel på arbejdskraft og en stigende ældre befolkningsgruppe er nogle af de faktorer, der er med til presse sundhedssektoren. Men hvordan kommer vi udfordringerne til livs? Læs med og få viden om, hvordan øget digitalisering kan være med til løse sundhedssektorens 5 største udfordringer.

 

Danmark er en af de førende lande inden for offentlig digitalisering kun overgået af Colombia, Korea og Storbritannien ifølge OECD Digital Government Index. En af årsagerne til Danmarks digitale succes kan bl.a. findes i den måde, vores digitale infrastruktur er opbygget af f.eks. registrer, der opsamler stort set alt offentlig data. Desuden er vi store fortalere for apps og har en app til det meste kommunikation med det offentlige. 

 

På trods af den flotte placering i offentlig digitalisering er der stadig udfordringer og områder i sundhedssektoren, som kræver stor opmærksomhed. En voksende ældre befolkningsgruppe, mangel på arbejdskraft og en yngre generation, der i højere grad forventer en mere proaktiv tilgang til deres sundhed samt lettere adgang til kommunikation på tværs af forskellige platforme, er alt sammen med til at sætte pres på den offentlige sundhedssektor.

 

Så hvordan imødekommer vi de højere forventninger til sundhedsvæsenet og den øgede efterspørgsel af sundhedsydelser, i takt med vi bliver ældre og mere syge, og der samtidig er mangel på varme hænder i sundhedsvæsenet?

 

Svaret er ikke ligetil, men det er tydeligt, at teknologi i form af automatiserede og digitale patientforløb med digitale patientrejser spiller en afgørende rolle i at sikre fremtidens offentlige sundhedssektor. Læs med og bliv klogere på de 5 største udfordringer i sundhedssektoren, og hvordan øget digitalisering kan være med til at løse dem.

 

 
Med Salesforce Health Cloud bliver patientinformation og kommunikation samlet ét sted.

 



1. Hvordan passer vi på den kommende ældre generation?

 

Eftersom fødselsraterne falder, og den forventede levealder bliver højere, vil vi have et flertal af ældre i fremtiden. Med højere levealder kommer der aldersbetingede sygdomme; kroppen bliver generelt svagere, og det betyder, at man har brug for mere støtte for at kunne leve et normalt liv med en høj livskvalitet. At imødekomme denne udfordring er en af de allervigtigste opgaver i sundhedssektoren i dag.

 

Sådan kan teknologi hjælpe

 

Hvis man selv kunne vælge, ville de fleste ældre blive så længe som muligt i eget hjem. Problemet er bare, at sikkerheden og evnen til at leve et godt liv som ældre ofte er lav. Løsningen kan være at investere i den rette teknologi – teknologi, der giver os nøjagtige data og dermed gode forudsætninger for at træffe de rigtige beslutninger.  

 

For eksempel kan kunstig intelligens sammenligne et individs personlige sundhedsoplysninger med normalværdier og på baggrund af denne sammenligning foreslå løsninger og konklusioner. Dette betyder, at professionelle og kontaktpersoner i realtid kan se og følge med i, hvordan den ældre har det derhjemme.

 

  • Skaber tryghed og sikkerhed for alle involverede

  • Øger livskvaliteten og gør det muligt for ældre at leve længere i deres egne hjem

 

2. Hvordan skifter vi fokus fra behandling til forebyggelse af sygdomme?

 

Da den ældre befolkning vokser, kan vi ikke bare vente på, at patienter kommer til sundhedsvæsenet for at modtage behandling for de mange alders- og livsstilsbetingede sygdomme. I stedet skal vi være et skridt foran og koncentrere os om at forebygge sygdom hos den aldrende del af befolkningen. Vi skal med andre ord være mere proaktive, men skal man lykkes med at gøre det i så stor skala, er det nødvendigt at investere i de rette digitale løsninger. 

 

Sådan kan teknologi hjælpe

 

Hvis den offentlige sektor skal være mere proaktiv og forudseende, skal vi udnytte de teknologiske muligheder, der er. Med den rette teknologi, kunstig intelligens og automation kan vi indsamle data, som kan bruges som udgangspunkt for at lave ret præcise forudsigelser. Fx kan vi bruge data fra sundhedsindekser til at lave automatiserede forslag om, hvilke borgere der bør tilbydes forskellige screeninger og forebyggende undersøgelser. 

 

  • Hjælper med at reducere manuelt rutinearbejde og sikrer, at ressourcerne bruges der, hvor behovet er størst

  • Livskvaliteten hos individer kan forbedres, når de løbende holdes opdateret omkring fremtidige risici

  • Real-time-opdateringer og et 360-graders overblik er med til at sikre, at borgerne får den nødvendige hjælp og behandling

  • Individer kan tilgå egne helbreds- og sundhedsdata, som præsenteres på en enkel og forståelig måde. At give borgerne mulighed for at holde øje med forskellige symptomer selv, øger motivationen for at passe på sig selv og sit helbred.

 

3. Hvordan sørger vi for, at offentlige sundhedsydelser er af højeste kvalitet?

 

Hvis den offentlige sundhedssektor skal være mere proaktiv, skal en del af ydelserne digitaliseres, strømlines og i det hele taget være mere brugervenlige. Det er en udfordring, fordi de mange systemer og løsninger, der anvendes i dag, ofte er forældede og fragmenterede. 

 

Sandheden er, at al den information, som er nødvendig for at behandle patienten, ikke er nem at tilgå for sundhedsvæsenet. Oftest skal brugeren logge ind i forskellige systemer og give talrige tilladelser til at dele al den gemte data med sundhedsvæsenet. Dette er både tidskrævende og frustrerende, og kan endda resultere i at vigtig sundhedsdata bliver glemt.

 

De ansatte i sundhedssektoren har brug for et komplet patientoverblik, som er tilgængeligt hele tiden og som opdateres i realtid. Det giver dem nemlig de bedste forudsætninger for at tilbyde den rette rådgivning og træffe de rigtige beslutninger på vegne af patienten.

 

Sådan kan teknologi hjælpe

 

Jo bedre og mere præcise data sundhedsprofessionelle har adgang til, desto mere kompetent og personlig hjælp kan de yde, uden at arbejdsbyrden øges.

 

  • Når behandlingen og pleje er mere præcis fra start, vil der i flere tilfælde ikke være behov for, at patienten gentagne gange skal i behandling for samme sygdom.

  • Når de ansatte har det fulde overblik over patienten, behøver patienten heller ikke benytte sig af flere systemer.

  • Det er nemt at måle kvaliteten af de ydelser, man tilbyder, når al essentiel data er samlet og konverteret i letlæselige grafer og nøgletal.

  • Patienten er mere involveret i deres eget behandlingsforløb og kan følge med i, hvordan det udvikler sig – det øger tilfredshed og tillid til processen.

     

4. Hvordan sikrer vi, at kvalificeret arbejdskraft er tilgængelig?

 

Kigger vi tilbage på de sidste par år, kan vi se, at det offentlige sundhedsvæsen har været ekstremt presset på ressourcer. Arbejdsbyrden er stor, og de gammeldags systemer hjælper ikke, tværtimod gør de arbejdet langsommere.

 

Der ligger en kæmpe opgave i at reducere den arbejdsbyrde, så vi sikrer, at vi i fremtiden har nok faglært arbejdskraft. Men hvordan kan man lykkes med det, når antallet af ældre – og dermed patienter – samtidig stiger?

 

Sådan kan teknologi hjælpe

 

Selvom teknologi ikke er svaret på alle problemer i sundhedssektoren, så kan vi med sikkerhed sige, at teknologi spiller en stor rolle i at sikre, at medarbejderne bruger deres tid mere hensigtsmæssigt.

 

  • Automatisering sikrer, at brugerfladen genererer forslag baseret på tidligere aktioner, hvilket reducerer tiden de ansatte bruger i systemet.

5. Hvordan kontrollerer vi udgifterne i det offentlig sundhedssystem?

 

Regnestykket er simpelt: Flere mennesker vil få brug for offentlige sundhedsydelser i de kommende år, og vi har også brug for flere hænder til at pleje dem. Alt dette betyder som udgangspunkt større omkostninger, men det behøver det ikke, hvis du har den rigtige teknologiske platform.

 

Sådan kan teknologi hjælpe

 

  • Sæt patienten i centrum. Kvalitetsdata kan være med til at effektivisere den offentlige sundhedssektor – det kan blandt andet skabe et mere proaktivt sundhedsvæsen og være med til at sikre, at vi bruger vores kompetencer og ressourcer der, hvor behovet er størst.

  • Health Cloud er ét skalerbart økosystem, der sagtens kan håndtere det stigende antal patienter, vi forventer i de kommende år. Forskellige funktioner og features kan implementeres i takt med, at behovet opstår. Det gør Health Cloud til et omkostningseffektivt system.

Næste skridt i den offentlige sundhedssektor

 

Med disse 5 udfordringer oplistet, er det tydeligt, at der venter svære opgaver i den offentlige sundhedssektor. Og selvom teknologi ikke er svaret på alt i denne kontekst, kan teknologiske løsninger spille en afgørende faktor i at optimere processer og frigive tid til sundhedsprofessionelle. Det næste skridt i sundhedssektoren er derfor at identificere, hvor teknologi kan afhjælpe og effektivisere arbejdsprocesser, så den dyrebare tid i det offentlige sundhedsvæsen bruges bedst muligt.

 

 
Med Salesforce Health Cloud bliver patientinformation og kommunikation samlet ét sted.