Der er en unik chance for at yde bedre service, opbygge tillid til borgerne og arbejde mere effektivt, når den offentlige sektor udnytter AI’s muligheder. Men det kræver, at kompetencerne er til stede i organisationen. Forstå, hvad der skal til for, at offentlige institutioner er parate til at arbejde med nye teknologier som AI. 

 

Det er svært at komme uden om - AI er overalt, og der er stor interesse for at finde ud af, hvordan teknologien kan lette og effektivisere arbejdet i det offentlige for både medarbejdere og borgere. Særligt inden for cybersikkerhed og databehandling er der gode muligheder for, at myndigheder og offentlige institutioner kan drage mange fordele af AI. 

 

Med det store fokus på teknologien er det helt afgørende, at offentligt ansatte får erhvervet nye færdigheder og sikrer sig til fremtiden. Ved at mestre AI kan medarbejderne tilbyde bedre service - og ikke mindst skabe større troværdighed hos borgerne. Men det kræver, at færdighederne er til stede i de offentlige institutioner, og en af de største bekymringer ved AI-boomet er netop mangel på kompetencer.

 

Virksomheder i både det private og offentlige efterspørger AI-færdigheder, og det skaber kamp om medarbejderne. Samtidig er der blandt medarbejdere frygt for, at den nye teknologi vil overtage jobs. Investeringsbanken Goldman Sachs forudsagde i marts, at AI ville kunne erstatte 300 millioner fuldtidsjobs globalt og påvirke næsten en femtedel af beskæftigelsen. 

 

Der vil dog også blive skabt nye jobs, der kræver nye færdigheder, og her er det afgørende, at de grundlæggende data er på plads i organisationen. Data- og it-modernisering er derfor det første skridt til at gøre offentlige institutioner klar til en AI-optimeret fremtid.  

 

 
Den offentlige sektor skal reagere hurtigere og mere effektivt end nogensinde. Lær, hvilken indflydelse AI og data har på fremtiden i det offentlige.

 

 

Udlandet kan inspirere til AI-træning  

 

AI kan være med til at forbedre driften i det offentlige, så borgernes behov opfyldes mere effektivt. Mulighederne er mange, og teknologien kan bl.a. anvendes på følgende måder:

 

  • Behandling af formularer og papirarbejde

  • Analyse af store datasæt

  • Selvbetjeningsløsninger 

  • Understøtte diagnosticering og visitation 

 

Den brede vifte af anvendelsesmuligheder skaber et stigende behov for medarbejdere, der er klar til at varetage det digitale arbejde med at håndtere den enorme mængde borgerdata og opbygge avancerede AI-modeller. 

 

Her er det oplagt at se ud over Danmarks grænser, for rundt om i verden bliver der gjort forskellige indsatser, der er med til at højne kompetencerne, og som kan inspirere til lignende initiativer i den danske offentlige sektor. 

 

I Finland har man eksempelvis lanceret gratis onlinekurser designet til at introducere grundlæggende AI til ikke-specialister i det offentlige. I samme stil lancerede man i Singapore programmet AI for Everyone, som er et nationalt initiativ styret af regeringen for at lære enkeltpersoner og organisationer at bruge AI og machine learning. Der er altså god inspiration at hente fra andre lande til, hvordan man kan træne og uddanne arbejdsstyrken til at varetage nye AI-funktioner.

 

AI kan hjælpe med at opbygge tillid til den offentlige sektor

 

Medarbejdere, der besidder de rette færdigheder, er uvurderlige for en velfungerende offentlig sektor. Men ifølge Salesforces undersøgelse tilkendegiver 73% af arbejdsstyrken, at de ikke føler sig “meget godt rustet” med de nødvendige ressourcer til at lære de digitale færdigheder, der kræves for at kunne navigere i AI-landskabet i dag. 

 

Der er altså meget, der kan hentes, ved at opkvalificere medarbejdere i den offentlige sektor til at imødekomme de muligheder, som teknologien bibringer. Det giver ikke kun sikkerhed for medarbejderne i en turbulent tid, men også bedre oplevelser for borgerne, når de interagerer med det offentlige. 

 

I sidste ende er det en chance for at opbygge mere tillid og sikre, at den offentlige sektor gør alt, hvad den kan, for at yde den bedste service for borgerne. Og foruden uddannelse er det helt afgørende at modernisere og ensrette data, så medarbejderne er godt klædt på til at arbejde med AI. 

 

Data er grundlaget for troværdig AI

 

Hvad kræver det at gøre medarbejdere klar til at arbejde med AI i den offentlige sektor? Svaret er at ensrette og modernisere data. AI-værktøjer er nemlig kun så effektive, som de data de trækker på - og ikke mindst de mennesker der styrer teknologien. 

 

Når data er forbundne og ensartede, er det muligt at frigøre potentialet i AI og automatisering. Det vil hjælpe med at levere oplevelser, der opbygger tillid hos borgerne. 

 

Tillid er en integreret del af AI i det offentlige, og det betyder, at dataintegritet og -sikkerhed er afgørende.Skal man have succes med AI og automatisering kræver det, at rollen som Chief Data Officer prioriteres i organisationen. I denne rolle skal der ikke kun varetages datahåndtering, men også de kritiske opgaver med at sikre en etisk og retfærdig brug af datadrevne teknologier.

 

 
Få indsigt i de globale tendenser, der påvirker interaktionen mellem borgere og den offentlige sektor i rapporten “The connected government”.