Vores nyligt offentliggjorte "State of Marketing"-rapport indeholder indsigter fra næsten 7.000 marketingledere over hele verden. Men hvordan prioriterer de nordiske marketingfolk deres arbejde i forhold til resten af verden? Hvilke udfordringer ser de som de største i forhold til andre? og hvilke måleenheder ser de som de vigtigste i deres arbejde?


Dette er er nogle af de vigtige spørgsmål, som vi udforsker i "State of Marketing"-rapporten, og som du i denne artikel kan dykke endnu mere ned i ved hjælp af vores dynamiske dashboard, som du finder nederst i artiklen.

Det interaktive marketing dashboard

Det interaktive dashboard, som er oprettet med Business Intelligence-softwaren Tableau (en del af Salesforce), giver dig mulighed for at sammenligne forskellige nøgleindikatorer fra vores State of Marketing-undersøgelse med interviews fra mere end 7.000 marketingledere i mere end 30 lande rundt om i verden.

I vores blogindlæg "Ny State of Marketing-rapport: AI buldrer frem og bidrager til bedre kunderejser i Norden" kan du læse om de vigtigste resultater fra rapporten. Her fremgår det blandt andet, at nordiske marketingledere forventer en stigning i AI og virtual reality. Formålet med rapporten er at fremhæve strategiske prioriteringer, udfordringer og teknologier, som forventes at transformere marketing.

Her skiller de nordiske marketingledere sig ud fra resten af verden

Hvordan skiller de nordiske lande sig så ud, når det kommer til prioriteter, udfordringer og måleenheder indenfor marketingverdenen? Du kan udforske dashboardet nedenfor. Vi giver herunder en kort gennemgang af, hvordan du arbejder dig igennem det:

I den øverste del af tabellen ser du de globale opgørelser for, hvad de største prioriteter og udfordringer er, samt hvad der er de vigtigste måleenheder. Øverst til venstre kan du også segmentere ud fra industrier, hvis du ønsker det.

I den midterste tabel kan du ude til venstre i drop down-menuen vælge mellem prioriteter, udfordringer og måleenheder. Dernæst kan du vælge det eller de lande, du gerne vil sammenligne Norden med.

Sammenligningen fortsætter i det efterfølgende tabeller, hvor du først kan se, hvad marketingfolk allokerer deres budget til indenfor B2B og B2C.

Den næstsidste tabel fokuserer på, hvad AI bruges mest til i det forskellige lande.

Slutteligt giver den sidste tabel indblik i, hvor stor en andel af marketingfolk, der deler fælles måleenheder med andre funktioner i virksomheden.

Hele State of Marketing-rapporten indeholder al data og alle forklaringer indenfor de forskellige parametre. God fornøjelse med læsningen.