Bæredygtighed ligger os meget på sinde her hos Salesforce — men hvad med resten af vores fællesskab? Ved sidste års Dreamforce adspurgte Salesforce mere end 1.300 Dreamforce-deltagere om bæredygtighed. 

Vi fandt ud af, at medarbejdere i små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er meget optaget af deres arbejdsgivers holdning til bæredygtighed: 75% af svarpersonerne ansat i virksomheder med 250 eller færre medarbejdere mener, at bæredygtighed i virksomheden er en moralsk forpligtelse.* På den anden side er det langt mindre sandsynligt, at SMV'er, sammenlignet med større virksomheder, rent faktisk har et bæredygtighedsprogram eller -strategi. Hvor 69% af svarpersonerne ansat i virksomheder med over 1.000 medarbejdere, at deres virksomhed har et bæredygtighedsprogram eller en bæredygtighedsplan, svarede kun 37% af svarpersonerne i virksomheder med 250 eller færre medarbejdere det samme.* Det er en kæmpe forskel!

 

 

Det er ikke kun store virksomheder, der kan praktisere bæredygtighed. SMV'er kan bestemt gøre en forskel, når det drejer sig om at hjælpe miljøet og det starter med at skabe en bæredygtighedsplan for virksomhedens drift. Uanset om du er leder og vil forbedre din miljøvenlige indsats, eller du er medarbejder og vil motivere dit team, er her fem trin til at udarbejde en bæredygtighedsplan til din SMV. 

 

Trin 1: Udpeg en leder for bæredygtighed

Det bliver oftest overladt til medarbejdere at organisere miljøvenlige initiativer. Giv dem en rimelig chance for succes ved at udpege en leder for bæredygtighed eller "grøn" leder, der kan gå forrest. Dette er en taktisk rolle, en spydspids, der håndterer det daglige ansvar, udvikler strategien og påviser resultaterne. I takt med at virksomheden vokser, kan I supplere den "grønne" leder med et helt "grønt" team. Flere mennesker giver trods alt større gennemslagskraft.

 

Trin 2: Find en ledelsessponsor

Det er klogt at samle teamet, inden I går i gang. Det inkluderer at finde en ledelsessponsor, der kan sikre, at jeres indsats stemmer overens med virksomhedens prioriteringer, samle opbakning fra andre i ledelsen og tilbyde løbende vejledning, når der er brug for det. Mens jeres "grønne" kaptajn fokuserer på idéer og udførelsen, er ledelsessponsoren meget mere strategisk i sin tilgang. Vedkommendes indflydelse vil hjælpe med at sikre personerne, tiden og budgettet, der skal til for at udvikle et succesrigt program. 

 

Trin 3: Se på de aktuelle forhold

Som med enhver målsætning er det nødvendigt at definere udgangspunktet, så I kan finde ud af, hvor I gerne vil hen. Mål alt det, I kan.  Hvor meget energi forbruger virksomheden nu? Kommer den fra vedvarende energikilder? Hvor mange engangskrus bruger I på en måned? Hvor meget CO2 udleder I? Jo flere områder I kan måle, og jo flere oplysninger I kan tilføje, jo nemmere er det at påvise nødvendigheden af et formelt program og identificere muligheder for forbedring.

 

Trin 4: Skab en vision, og fastsæt jeres mål

Når I forstår, hvor virksomheden aktuelt befinder sig, kan I begynde at udvikle en vej frem. Det betyder, at det er tid til at definere missionen, præsentere visionen og fastsætte målene. 

  • Hvad håber I på at opnå med et bæredygtighedsprogram?

  • Hvordan kan virksomheden eller jeres produkt bruges til bæredygtig udvikling?

  • Hvilke nøgleparametre kan I måle og forbedre?

  • Hvordan ser succes ud? 

 

Trin 5: Fastlæg en strategi, og handl derefter

Nu hvor målsætningerne og missionen er fastlagt, er det tid til at fastlægge en strategi for, hvordan I kan bruge virksomhedens ressourcer mere effektivt, og brainstorme om initiativer, der kan hjælpe jer med at opnå målsætningerne. Overvej undervejs potentielle indvirkninger, udgifter og sværhedsgrad. Vælg en leder til hvert initiativ, I planlægger. Det fremmer ansvarligheden og hjælper med at holde initiativet på rette spor. Sørg for at definere parametre for succes og fastsætte en begrænset tidsperiode til vurdering af jeres fremskridt.

 

Selv den mindste indsats har betydning

Enhver rejse mod bæredygtighed skal starte et sted – start jeres her. Start med et par simple ting, og fortsæt med mere komplekse ting. I tror måske ikke, at jeres virksomhed kan gøre en forskel, når det kommer til klimaforandringer, men selv den mindste ændring kan gøre en stor forskel. 

*Dreamforce Sustainability Survey, Salesforce Research, November 2019. Bemærk: Denne undersøgelse handlede ikke kun om miljømæssig bæredygtighed, men omfattede også klima og miljø, uddannelse, arbejdsstyrke og økonomisk udvikling, menneskers sundhed og velvære, ligestilling og registrerede og institutionelle partnerskaber.

Salesforce for SMB hjælper dig med at finde flere kunder, få nye aftaler med dem og gøre dem glade, så din virksomhed kan vokse hurtigere end nogensinde før. Få mere at vide om vores CRM-løsninger til små virksomheder her.