Rigtig mange arbejder i øjeblikket hjemmefra, men selv efter pandemien forudsiger analysevirksomheden Gartner at 50% af fremtidens arbejdsstyrke kommer til at arbejde hjemmefra permanent. Hvis denne analyse holder stik, betyder det, at medarbejdere både skal onboardes virtuelt, og at de så igen skal onboarde kunderne virtuelt.
For banker kan det eksempelvis betyde, at det normale fysiske møde mellem rådgiver og kunde rykker ind i den virtuelle verden. Det stiller både store krav til virksomhederne og bankerne om at levere og servicere deres kunder og deres medarbejdere med værktøjer, så arbejdet hjemmefra kommer til at fungere gnidningsfrit og effektivt. Men det stiller i lige så høj grad også nye krav til relationen mellem rådgiver og kunde, fordi det oftest er store og vigtige beslutninger i livet, som man taler med sin bank om.
62% af bankkunder vurderer og vælger selskab ud fra, hvor god en digital platform der er til rådighed. Det stiller krav til virksomhederne om at sætte fart på udviklingen af deres digitale tilstedeværelse. For en finansiel virksomhed er der oftest flere afdelinger, der skal arbejde sammen. Derfor er det en god idé at samle sine teams ét sted digitalt. Det er netop, hvad Salesforce specialiserer sig i. Med Salesforce Financial Service Cloud er al data og viden samlet et sted, og man kan let kommunikere med kunder og kolleager på tværs af afdelinger.
Der er stigende fokus på compliance. På 15 måneder er der sidste år globalt givet bøder for over 10 milliarder til virksomheder, der ikke overholder regler og regulativer. Den finansielle sektor er særligt sårbar, da der er mange regulativer at forholde sig til. Compliance er af afgørende vigtighed, hvis ikke det skal koste dyrt.
COVID-19 har sat yderligere pres på virksomheder i den finansielle sektor i forhold til at leve op til kravet om at være agilile, innovative og tilpasningsparate. Flemming H. Vesterbrandt, Kreativ Direktør hos Nykredit, gæstede Salesforce Live Danmark for at tale om, hvordan Nykredit har arbejdet sig gennem COVID-19 og arbejdet på at tilpasse sig de nye tendenser, der påvirker branchen.
Det er Flemming Vesterbrandts job at finde frem til, hvordan Nykredit skaber god værdi og relevante løsninger, der opfylder deres kunders behov og giver dem den tryghed, en bank skal levere. Derfor er han fokuseret på at finde frem til enkle og personlige oplevelser for hver enkelt kunde. I det arbejde spiller Salesforce en vigtig rolle i Nykredits omstilling.
Nykredit har nemlig en bred vifte af kunder og løsninger til sine kunder. Og Salesforce gør det muligt for Nykredits medarbejdere at samle trådende og få et 360 graders overblik over kunden: Hvad har de hos os? Hvad er kunden for en? Hvad er det, kunden vil? Hvad interesserer de sig for? Dette overblik er uundværligt for medarbejderne, når målet om mere personlig rådgivning skal opfyldes.
Adgangen til Salesforces cloud-baserede løsninger var en af de ting, som gjorde det muligt for Nykredits rådgivere at hjælpe kunder trods coronanedlukning.
”Det lykkedes ret hurtigt for os at få vendt fokus, så dagen inden den fulde nedlukning af Danmark havde vi faktisk etableret et virtuelt set-up, så vi kunne servicere vores kunder, mens medarbejderne sad hjemmefra,” fortæller Flemming Vesterbrandt.
Det betød, at alle kunder der havde aftalt et fysisk rådgivningsmøde, blev kontaktet og tilbudt at mødes over telefonen eller gennem videomøde. 80% af kunderne takkede ja, hvilket betød at Nykredits rådgivere sad hjemme i deres egne stuer med deres egne telefoner, eget IT-udstyr og rådgav kunderne.
Der blev også etableret et virtuelt callcenter, hvor mere end 200 medarbejdere var koblet på, så rådgiverne var i stand til at give stort set den samme rådgivning af deres kunder hjemmefra.
Det hurtige virtuelle set-up betød, at Nykredit hurtigt kunne komme tilbage til at fokusere på, hvordan de kunne hjælpe deres kunder bedst muligt med at håndtere de bekymringer coronapandemien førte med sig.
Hør mere om Nykredits tilpasning til de nye tendenser i den finansielle sektor her.