Hvordan genåbner vi kontorerne på en sikker måde efter COVID-19? Hvordan håndterer vi bedst risikoen for coronaudbrud på arbejdspladsen og får medarbejderne med på at anvende ny teknologi til kontaktopsporing?

 

I de her dage stiller Facility Managers sig selv et hav af spørgsmål og kun få af dem findes der et klart svar på. Efter nedlukningen i marts er vi lige så stille begyndte at vende tilbage til hverdagen, men den er helt anderledes end før. Så hvordan bør man som virksomhed håndtere genåbningen at kontoret? Det spørgsmål svarer vi på i denne artikel. 


Gode råd til sikker genåbning af kontorer efter COVID-19

For en Facility Manager er der en række udfordringer forbundet med at genåbne kontoret og genopfinde måden, vi omgås på, på arbejdspladsen. Først og fremmest skal man sikre, at der er gode muligheder for at forebygge smitte og så skal man sørge for at have en handlingsplan klar, hvis der skulle være et udbrud af coronavirus på arbejdspladsen. Her er en række gode råd til forsvarlig genåbning af kontoret efter COVID-19.



1. Skab god afstand mellem medarbejdere
Afstandskravene ændrer sig løbende og det er vigtigt at sikre sig, at de til hver en tid overholdes. Derfor er det en god ide at gøre sig overvejelser om brugen af kontorets naturlige samlingspunkter, fx i entreen, ved kaffemaskinen eller i kantinen. Derudover er det vigtigt at sikre, at medarbejderne sidder og arbejder med god afstand til hinanden.

Command-centeret i Work.com gør det muligt at skemalægge arbejde, så de ansatte møder forskudt for at undgå forsamlinger i for eksempel lobbyer og elevatorer.  

 

2. Anskaffelse af personlige værnemidler
Det er ikke ret længe siden, at det var svært at anskaffe mundbind, håndsprit og andre personlige værnemidler. En situation som ingen kunne have forudset og derfor heller ikke have forberedt sig på. For facility managers er det blevet en vigtig opgave i at sikre, at der er værnemidler til rådighed for de ansatte og at virksomheden ikke risikerer at løbe tør.



3. Opretholdelse af god hygiejne

Skal man genåbne kontoret på en forsvarlig måde, så er god hygiejne alfa og omega. Blandt andet bør ansatte spritte af, når de møder ind på arbejdspladsen, og kaffemaskiner, køkkener, toiletter og andre delefaciliteter bør rengøres hyppigt. Derudover er det en god ide at sørge for, at håndsprit, mundbind og andre værnemidler er let tilgængelige flere steder på kontoret.

4. Overvåg medarbejdernes helbred

I en krise er det vigtigt at sikre sig, at medarbejderne er sunde og raske - både fysisk og mentalt. Der er mange måder at arbejde med dette på. Der er udviklet flere apps til kontaktopsporing som kan forebygge mod spredning af COVID-19 i virksomheden. I nogle organisationer har man også installeret ny teknologi som måler kropstemperaturen på de ansatte - nogle har endda installeret det i dørhåndtag og i elevatorer. 

Work.com tilbyder en række værktøjer, der kan hjælpe virksomheder med at måle og overvåge de ansattes helbred på et simpelt dashboard. Hvert af de digtale værktøjer fra work.com respekterer den enkelte medarbejders privatliv.


5. Fokus på det mentale helbred

At overvåge det fysiske helbred er bare en af mange vigtige opgaver for Facility Managers. De skal nemlig også sikre, at de ansatte fortsat er engagerede og motiverede. Krisen påvirker os vidt forskellige, især når det betyder længere tids fravær fra det “almindelige liv”. Derfor skal vi være opmærksomme på, hvordan de ansatte har det.

En del af de ansatte er med stor sandsynlighed bekymrede. Måske føler de sig udsatte eller er bange for, at et nært familiemedlem bliver smittet. Det kan også være de er usikre på, hvad coronakrisen kommer til at betyde for samfundsøkonomien eller for deres egen jobsikkerhed. Flere og flere virksomheder rækker ud til deres ansatte og tilbyder dem 1:1-samtaler for at se, hvordan hele situationen har påvirket dem.

At tage temperaturen på medarbejdernes humør og mentale helbred er en god ide - og at gøre det gennem 1:1-samtaler er blevet udbredt i coronakrisen. At bekymre sig om, hvordan de ansatte har det burde egentlig været en etableret del af enhver organisationskultur, men det er især vigtigt for, at vi alle kommer igennem dette. Vi er trods alt i samme båd - også selvom vi skal holde 1 meters afstand til hinanden.

Vil du have flere tips til, hvordan du kan stabilisere din virksomhed, genåbne sikkert og tilpasse dig den nye normal? Så læs vores playbook her