For at kunne forstå, hvad et CMS er, er det vigtigt at have C’et på plads, nemlig Content. Content er kommunikationen mellem en kunde og en virksomhed. Det er kort sagt al den tekst, du har produceret og publiceret, og alle de billeder, videoer og lydoptagelser, du har delt med brugerne i håb om, at de lærer dit brand, dine produkter og din virksomhed bedre at kende og måske endda bliver interesseret i at købe dem. Det gælder alt fra denne blogpost til Instagram-stories og produktbeskrivelser på webshops. Nyhedsartikler, bannerannoncer, Facebook-opslag er bare nogle af de mange muligheder for at arbejde med Content. Selv logoet på din Smartphone er indhold, som udbyderen har produceret. Men når man taler om content, så menes der som regel digitalt indhold i form af tekst, billeder, lyd og video.
Et Content Management System – eller i daglig tale bare et CMS eller CMS-system – er en digital platform, der gør det let for dig at skabe, redigere og organisere indhold, som skal publiceres på dine digitale kanaler. I dag er SEO også tænkt ind i de fleste CMS-systemer. Formålet med et CMS er helt enkelt: At gøre det let for dig at skabe og opdatere digitalt indhold.
Et godt CMS-system gør det lettere at bygge en stærk relation mellem din virksomhed og dens målgruppe. I dag bestræber de fleste virksomheder sig på at skabe og dele det rigtige indhold med den rigtige målgruppe på det rigtige tidspunkt – og det er netop dét et CMS-system kan hjælpe jer med. Og dit indhold kan styrke forretningen på flere områder. F.eks. kan marketingafdelingen bruge indhold til at få kunderne til at anmelde eller prøve nye produkter. Det kan også bruges til at styrke jeres kundeservice, f.eks. med inspiration til nye måder at anvende jeres produkter på, eller med guides til, hvordan man selv reparere eller udskifter forskellige dele på produkter. Dit indhold kan også skabe mere salg, flere leads eller øge kundetilfredsheden.
Lad os bruge dette blogindlæg som eksempel. Blogposts er en af de mest brugte indholdstyper overhovedet og de indeholder utallige små content-elementer: Udgivelsesdato, titel, headerbillede og naturligvis brødtekst. Kigger du ned over hele siden, finder du endnu flere eksempler, som f.eks. interne links og en sektion, der henviser til relaterede blogposts.
Blogposts af bare en af de typer indhold, du kan producere, redigere og publicere i dit CMS. Der er utallige valgmuligheder, herunder produktkataloger, FAQ’er, pressemeddelelser og nyhedsartikler… Listen over de forskellige typer indhold er alt for lang til at nævne her. Udover tekstindhold og billeder, så giver mange CMS-systemer også mulighed for at producere mere komplicerede typer af content, f.eks. podcasts og video.
Engang kunne man kun udgive indhold, hvis man kunne HTML eller fik hjælp af en udvikler. Det var til stor frustration – både for dem, der stod for at skabe indholdet, og for udviklerne, der konstant blev prikket på skuldrene, fordi noget skulle udgives. Med tiden blev CMS-systemerne mere brugervenlige og i dag kan hvem som helst producere, redigere og udgive indhold i et CMS-system. Content Management Systemer er kort sagt blevet meget enklere at bruge end de var tidligere.
Tidligere foregik dialogen mellem forbruger og virksomhed primært på organisationens hjemmeside, men i dag interagerer din målgruppe med dit brand eller virksomhed på op til 10 forskellige kanaler. Det stiller større krav til jeres kommunikation og ikke mindst jeres CMS-system. Heldigvis har vores Content Management Systemer fulgt udviklingen og det betyder, at dit CMS med overvejende sandsynlighed understøtter publicering af indhold på tværs af de forskellige kanaler, så du kan eksekvere virksomhedens strategi for omnichannel-marketing. I dag giver et CMS altså mulighed for at producere og publicere flere forskellige typer indhold på mange forskellige kanaler.
Når vi kigger på markedet for CMS-systemer, så kan vi groft sagt opdele dem i tre hovedkategorier:
Headless CMS: Modsat coupled CMS, så er et Headless CMS-system ikke koblet til selve præsentationen af indholdet. Det vil sige, at man kan bruge denne type CMS til at skabe og redigere indhold, men at indholdet skal publiceres på en anden platform.
Fordele: Fordi denne type CMS ikke er koblet til en bestemt platform, hvor indholdet skal forbruges, så har du fuld kontrol over, hvor og hvordan dit indhold bliver præsenteret.
Ulemper: Med et Headless CMS får du ikke hele pakken. Foretrækker du et Headless CMS, så kræver det, at du også investerer tid og penge i systemer eller programmer til publicering af indhold.
Hybrid CMS: Som navnet antyder, så er der her tale om en blanding mellem Coupled CMS og Headless CMS. Denne type CMS-system giver dig kort sagt samme frihed som et Headless CMS og samme brugervenlighed som et Coupled CMS.
Fordele: Med denne type CMS-system får du det bedste fra begge verdener. Et Hybrid CMS har indbyggede templates og præsentationsværktøjer som kan spare dig for mange arbejdstimer, og samtidig kan du drage fordel af, at du har fuld kontrol over dit indhold.
Ulemper: Der er ikke umiddelbart nogen ulemper ved et Hybrid CMS. Det bliver ikke lettere at skabe godt indhold end med denne type Content Management System.
CMS-systemer udvikler sig hele tiden og det ser heldigvis ikke ud til at stoppe: Der kommer konstant nye og bedre muligheder for at personliggøre indhold og det giver gode forudsætninger for at leve op til kundernes forventninger til de digitale oplevelser, vi leverer. Det er alt samme en del af den digitale transformation, hvor målet er at sikre, at brugerne får oplevelser, der imødekommer deres behov og føles som om, de er skræddersyet til dem – uanset hvor de møder vores brands.
Mange virksomheder investerer i AI med henblik på at skabe mere personlige brugeroplevelser – og med god grund. Men det hele starter med et godt CRM. Så hvorfor ikke koble dit CRM og CMS med henblik på at skabe bedre og mere personligt indhold? Et Hybrid CMS, der kombinerer fleksibiliteten fra et Headless CMS med alle fordelene fra et Coupled CMS, skaber ganske enkelt bedre forudsætninger for at give dine kunder en bedre digital oplevelse.
Med den rette Digital Experience Platform (DXP), kan du nemt sammenkoble dit CRM- og CMS-system. Ifølge The Forrester Wave™: Digital Experience Platforms Q3 2019, så er Salesforce den førende udbyder af DXP-platforme. Download rapporten og se hvorfor her.