C-R-M står for Customer Relationship Management og er et system, der samler al information om eksisterende og potentielle kunder. Det giver virksomheden et godt udgangspunkt for at pleje forretningsforbindelser og bygge stærke relationer til kunderne.
I et CRM-system finder du kontaktinformation, kundedata, leads og salgsmuligheder samlet på ét sted – ideelt set som en cloudløsning, så data altid er opdateret og kan tilgås hvor som helst og når som helst.
Et CRM-system er bygget op omkring brugere og relationer – præcis som med Facebook, Twitter og andre sociale medier. Og netop det er grunden til, at et CRM-system kan skabe stor værdi for virksomheder i vækst.
Al forretning starter med gode kunderelationer. Som sælger rækker du ud til forbrugere, der har brug for dit produkt, men i takt med at virksomheden vokser, opbygger du et et større netværk af forretningsforbindelser, eksisterende og potentielle kunder. Der er ikke længere bare tale om en enkelt transaktion mellem køber og sælger, men masser af forbindelser og relationer at holde styr på.
Et voksende forretningsnetværk øger behovet for at dele kundeinformation på tværs af teams og afdelinger i organisationen – og det er her CRM-systemet kommer ind i billedet. For virksomheder i vækst er CRM-systemer et centralt element i at håndtere et voksende netværk af relationer og forbindelser. Men hvordan forener man kundedata fra salg, kundeservice, marketing og sociale medier og bruger dem til at skabe brugbare insights for dem, som arbejder med kunderne til daglig?
Et CRM-system giver ansatte bedre forudsætninger for at bygge stærke og tillidsfulde kunderelationer, der gavner forretningen – det gælder for sælgere, kundeservicemedarbejdere og marketingfolk. Når man gør kundedata synlige og lettilgængelige for alle i organisationen, så bliver det let at finde kontaktinformationer, nye leads, information om marketingkampagner og købs- og servicehistorik for de enkelte kunder. Et CRM-system samler alle oplysninger ét sted og giver alle ansatte ét 360-graders overblik over den enkelte kunde.
For mindre virksomheder er et CRM-system i første omgang en god mulighed for at samle al data i skyen og gøre det tilgængeligt, uanset fra hvilket device, man tilgår det. Men CRM-systemer får som regel flere funktioner i takt med at virksomheden vokser. Funktioner, der gør det lettere for dine ansatte at arbejde sammen med kollegaer og kunder, sende personlige emails, få indblik i kundeadfærd på baggrund af interaktioner på sociale medier og få et opdateret overblik over forretningen.
I dag håndterer virksomheder deres kundeinformation og -relationer på vidt forskellige måder. Nogle bruger gammeldags notesblokke, mens andre opbevarer og opdaterer kundeinformation på smartphones, som altid er lige ved hånden. I andre virksomheder bliver kundeinformation delt i Google Docs eller Google Sheets. Det er alt sammen brugbare, men kortsigtede løsninger, der kommer til kort, så snart virksomheden vokser og dens netværk af forretningsforbindelser bliver større og mere komplekst. Står din virksomhed i den situation, så er det tid til at overveje at investere i et cloudbaseret CRM-system, som sikrer, at jeres data opbevares samlet, opdateres løbende og er tilgængelige for alle. Udover at være en smart løsning, så frigiver det også tid til at fokusere på relationen til kunderne.
Traditionelt set er CRM-systemer blevet brugt som et redskab for salg- og marketingafdelinger, men din virksomheds CRM kan faktisk også være til stor gavn for dine ansatte i kundeservice. I dag bruger kunderne nemlig en række forskellige kanaler, når de skal søge hjælp eller har spørgsmål til jeres kundeservice, og her er CRM en god måde at sikre, at man ikke overser nogle kundehenvendelser.
Med et cloudbaseret CRM-system slipper man for at skulle installere software på organisationens computere og smartphones. At flytte data, software og services op i skyen er med til at mindske virksomhedens udgifter, øge produktiviteten og sikre, at den måde man håndterer kundedata på er skalérbar.
Cloudbaserede CRM-systemer sørger ganske enkelt for, at alle brugere altid har adgang til den samme information. Med denne type CRM kan dine medarbejdere arbejde hvor som helst – det gælder også virksomhedens salgsteam, som kan tilføje ny information, når de er på farten. Det kan fx være ny indsigt, som de har fået efter at have holdt møde med en potentiel kunde. Derudover er der ingen opsætninger eller opdateringer af hardware – det kan blandt andet være en måde at holde virksomhedens it-omkostninger nede.
Er du i tvivl om, om din virksomhed har behov for et CRM-system? Så check første kapitel i denne step-by-step-guide: 6 Ways CRM Helps You Grow Your Business.