Kritisk tænkning – eller den engelske term critical thinking – er en betegnelse for de mentale processer, vi bruger, når vi skal analysere facts og danne en mening om noget. Denne form for tænkning anvender vi, når vi skal løse problemer, træffe beslutninger, lave objektive analyser, kategorisere information og meget mere. Vi har brug for disse kompetencer, når vi skal træffe gode beslutninger på arbejdspladsen. 

Men vores arbejdspladser og arbejdsliv forandrer sig konstant, og det tvinger os til at finde nye måder at arbejde med kritisk tænkning på.

Kritisk tænkning er bygget op omkring logik og årsagssammenhænge. Denne måde at tænke på, skaber innovative ideer og brugbare løsninger på komplekse problemstillinger. En person, der evner at tænke kritisk, vil observere en situation, opremse dens fordele og ulemper og finde den bedste løsning på baggrund af det. 

På fremtidens arbejdsplads spiller kritisk tænkning en vigtig rolle – især i forhold til at fordele opgaver mellem mennesker og maskiner.

Den fjerde industrielle revolution er i fuld gang og drømmer man om at fremtidssikre virksomheden og arbejdsstyrken, så kan man lige så godt starte i dag. I takt med, at vi udvikler og anvender ny teknologi, vil vi nemlig se, at de kompetencer vi værdsætter i dag, ændrer og udvikler sig. Det vil vi med al sandsynlighed allerede kunne se om få år.

Herunder er 5 områder inden for kritisk tænkning, så med stor sandsynlighed bliver efterspurgte på fremtidens arbejdsplads: 

 

Kreativ fortolkning

Inden for den nærmeste fremtid kan vi forvente, at mange at vores administrative opgaver bliver automatiserede. Det giver os medarbejdere frihed til at fokusere på at være kreative. For eksempel er “creative interpretation” blevet en vigtig del af UX. Og nye produkter, teknologier og måder at tænke på, kommer til at spille en enorm rolle på fremtidens arbejdsplads. Derfor er det vigtigt, at vi får udviklet et kreativt mindset og ikke er bange for at skubbe til vores egne grænser og indimellem komme ud af vores comfort zone. 

 

Emotionel intelligens

Emotionel intelligens er en betegnelse for den kontrol og bevidsthed vi har over vores egne følelser – og hvordan vi udtrykker den. Det er også et udtryk for, hvor opmærksomme vi er på andres følelser. Personer med høj emotionel intelligens har integritet, empati og gode samarbejdsevner. De kan skabe værdi på enhver arbejdsplads. 

 

Aktiv læring

Den teknologiske udvikling går stærkere end nogensinde før og den kræver, at vi tilpasser og udvikler os. Personer, der forstår behovet for omstilling og er villige til at lære nyt i takt med den teknologiske udvikling, er også dem, der formår at bruge teknologien til at skabe resultater på arbejdspladsen. Aktiv læring handler også om at lære af sine fejl og være parat til at tilegne sig ny viden og finde nye og bedre løsninger. 

 

Beslutningskompetencer

At kunne træffe gode beslutninger er en vigtig del af det at drive forretning, men tager vi et kig ind i fremtiden, så ser det ud til, at gode beslutningskompetencer bliver endnu vigtigere. Maskiner kan bearbejde information og indsamle viden på et helt andet niveau end vi selv er i stand til, men vi har stadig brug for menneskets kompetencer til at forstå, hvilke beslutninger der er gode, og hvordan de påvirker de forskellige forretningsområder. 

 

Diversitet og kulturel bevidsthed

På vores arbejdspladser er diversiteten større end nogensinde før, men vi kan forvente, at ny teknologi kommer til at øge diversiteten endnu mere i fremtiden. Det stiller krav til vores medarbejdere, som skal udvikle nye kompetencer og forfine deres kulturelle intelligens. Især for ledere er det vigtigt at kunne forstå, respektere og arbejde sammen med personer med forskellige etniciteter, kulturelt ophav, køn, alder, modersmål og seksuel orientering. Vores kulturelle intelligens er med andre ord afgørende for, at vi skabe gode og harmoniske arbejdspladser, hvor alle kan trives og har det godt.

At kunne til skabe en arbejdsplads, hvor der er respekt for forskellige livssyn er ikke bare med til at forbedre samarbejdet i afdelinger og teams, men er også et vigtigt led i at skabe nye produkter og serviceydelser.

 


Kritisk tænkning and ny teknologi

Ny teknologi er med til at ændre fremtidige arbejdsopgaver – og det sker med en hidtil uset hastighed og intensitet. Det betyder, at vi lige så godt kan vænne os til tanken om, at vi skal genopfinde vores liv, arbejdsliv og økonomi. Det gælder både for os hver især og som samfund. Udviklingen af nye robotter, baseret på AI og machine learning, skubber nemlig hele tiden til grænserne for, hvad maskiner kan udrette.

Den teknologiske udvikling kommer til at forandre fremtidens arbejdsplads og det kommer til at kræve, at vi udvikler nye evner og kompetencer og vigtigst af alt: lære at sætte pris på forandringer, frem for at frygte dem. Ledere må tilegne sig en ny tankegang, være fleksible og omstillingsparate, for der kommer til at ske ændringer på arbejdspladsen, i efterspørgslen på kompetencer og i forventningerne til fornyelse.  

 

Vil du have flere nyheder og tips fra Salesforce? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev her.