Fødevarebranchen er en af verdens største og ældste industrier. Ifølge Grand View Research regner man med, at markedet kommer til at vokse til 17,3 trillioner dollars i 2027 og man forventer også, at fødevareindustrien kommer til at forandre sig markant – denne forandring sker i takt med, at vi ændrer livsstil og madvaner.
Et hurtigt tilbageblik på fødevareindustriens historie
Før vi dykker ned i dagligvarehandlens fremtid, så er det vigtigt at forstå branchens historie. Winston Churchill sagde engang “The farther back you can look, the farther forward you are likely to see.” Markeder og markedspladser har eksisteret i flere tusinde år og indtil midt i 1800-tallet handlede man primært med lokale fødevarer. Her kendte ejerne deres kunder og sammensatte sortimentet ud fra, hvad kunderne ønskede og havde brug for.
I begyndelsen af det 20. århundrede begyndte man så småt at rykke fra markedspladser og ind i butikker. Denne udvikling betød, at kunderne i højere grad måtte betjene sig selv, når de gik ned af de lange butiksgange med varer på hylderne. Det var også med til at effektiviserer forsyningskæden og sørge for, at købmændene fik et bredere sortiment.
Konceptet “supermarked” blomstrede op og inden længe kunne man handle i butikker i det meste af verden. I Danmark åbnede det første supermarked i 1953 i København, men der gik ikke længe inden de næste kom til, og i 70’erne og 80’erne eksploderede antallet af supermarkeder og fødevarekæder, som introducerede deres egne private label-varer.
Internettet, der kom i 1990’erne, og den digitale revolution, der startede omkring år 2000, flyttede magten tilbage til forbrugerne – både i Danmark men i høj grad også rundt om i verden. I 2017 blev digitaliseringen af dagligvarehandlen cementeret, da Amazon opkøbte Whole Foods i USA, og Alibaba investerede i Sun Art Retail og startede “New Retail”, som er et koncept, der forbinder onlinehandel med traditionelle indkøb i fysiske butikker. Digitaliseringen præger alle dele af industrien – fra fødevarer, der bliver dyrket, til færdige retter, der bliver serveret og spist.
Lad os skrue tiden frem til 2025. Hvordan ser dagligvarehandlen ud der? I afsnittene herunder kigger vi nærmere på de store trends og disruptions, vi kan forvente kommer til at præge industrien fremover:
1. Nye muligheder med Smart Farming
Ifølge FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) skal vi øge fødevareproduktionen med 70 %, hvis vi skal have mad nok til at brødføde verdens befolkning i år 2050. Smart farming kan være en del af løsningen på dette problem. Med smart farming anvender man nye teknologier som fx IoT, robotics (fx Agribot) og sensorer til at øge effektiviteten i fødevareproduktionen, monitorere spild i forbindelse med høstning, reducere lønomkostninger og forbedre kvaliteten af fødevarerne.
2. Den globale kamp mod madspild
Omkring en tredjedel af al mad bliver smidt ud. Heldigvis stiller flere og flere forbrugere krav om, at dagligvarebutikkerne handler etisk, fx at de forhandler ansvarligt producerede varer og har klimavenlige alternativer på hylderne.
Med de store forventninger følger et samfundsansvar, som supermarkederne skal løfte. Det kommer til at forandre måden man driver dagligvareforretninger og discountkæder på. Det betyder blandt andet, at dagligvarebutikkerne skal forholde sig aktivt til de fødevarer, de sætter på hylderne – i alle stadier, lige fra produktionen og til de forlader forretningen.
Supermarkederne skal kunne følge en vares rejse og kunne stå inde for den. De skal blandt andet løfte et ansvar for, at der er sikre arbejdsforhold for dem, der arbejder i produktionen, at der anvendes miljøvenlige fragtmetoder og at de leverandører, butikken har aftaler med, bidrager til at reducere landbrugets CO₂-udledning. De skal også sikre, at varerne er friske og i vid udstrækning lokalt producerede samt at butikken markedsfører sig på en etisk forsvarlig måde.
3. Digitalisering af det fysiske supermarked
Digitaliseringen kommer også til at forandre kundeoplevelsen i de fysiske butikker. Det betyder, at ledere i detailhandlen skal gentænke dagligvarebutikkernes funktion og optimere dem, så vi bedst muligt imødekommer kundernes behov.
Vi kommer med al sandsynlighed til at forandre måden, vi indretter vores supermarkeder på, for at skabe den oplevelse, kunderne efterspørger. Det kan være ved at etablere en mulighed for at spise i butikken, udvide mulighederne for kundeselvbetjening eller give kunderne personlige tilbud og rabatter som en del af købsoplevelsen. Det kan også være at anvende ny teknologi, som er med til at sikre, at butikken aldrig løber tør for en vare.
Butiksejere kommer også til at få adgang til data, som kan hjælpe dem med at personliggøre tilbud og services. Derudover kan vi i den nærmeste fremtid forvente at møde robotter i supermarkederne, som kan byde os velkommen og guide os hen til den rigtige afdeling, den rette hylde eller hjælpe os med at finde det produkt, vi leder efter.
4. Online shopping, stemmestyring og bedre leveringsmuligheder
Ifølge Forrester, så kommer markedet for online dagligvarehandel til at eksplodere. I 2022 forventer man, at markedsværdien er 334 millioner dollars, hvilket svarer til 5,2 % af det samlede dagligvaresalg.
I takt med, at flere og flere foretager deres dagligvareindkøb hjemmefra, så vil supermarkedskæderne også udvikle nye muligheder, som gør det lettere at bestille og få leveret sine varer.
Man regner blandt andet med, at mange vil benytte sig mulighederne for stemmestyret bestilling af dagligvarer. For butikskæderne ligger der derfor et arbejde i at forfine mulighederne for at kunne bestille varer hjem ved at fortælle sin smartphone, laptop eller tablet, hvad man mangler i køleskabet.
Derudover spekulerer mange forretninger i, hvordan man kan tilbyde hurtigere og smartere levering. Blandt andet ved at bygge små automatiserede varehuse med et nøje udvalgt sortiment af produkter.
5. Take away, færdigretter og lette alternativer
Forbrugernes madlavnings- og spisevaner ændrer sig hele tiden. I dag er markedet for take away kæmpestort og den udvikling ser ud til at fortsætte. Det samme gælder for udvalget af færdigretter i butikkerne, som bare vokser og vokser.
Sidst men ikke mindst er der en ny trend, som virksomheder som Årstiderne, HelloFresh, SimpleFeast og Skagen Food er tappet ind i. Nemlig, at forbrugerne gerne vil have lækker mad, som de selv kan lave af friske råvarer, men hvor alle ingredienserne bliver leveret og der medfølger opskrifter, man kan læne sig op ad, i jagten på hjemmelavede, kulinariske oplevelser. Denne tendens handler ikke kun om, at nogle forbrugere savner inspiration til hverdagsmaden, men er i høj grad også et udtryk for, at vi gerne vil skabe struktur og træffe færre beslutningerne i en i forvejen travl hverdag.
6. Tættere forbindelse mellem fødevarer og sundhed
Mad og sundhed hænger tæt sammen. Og med fremkomsten af forarbejdede fødevarer, kalorietunge færdigretter og sukkerholdige snacks voksede problemerne med overvægt og kroniske livsstilssygdomme også – og de er fortsat en stor udfordring for folkesundheden, både lokalt og globalt.
I fremtiden kan supermarkeds- og discountkæder spille en rolle i at mindske problemet. Hvis de kobler kundedata med den enkeltes sundhedsjournal, så vil butikken kunne levere skræddersyede kostråd og personlige produktanbefalinger til kunderne. I Walmart i USA er man gået et skridt videre og har opført sundhedsklinikker og apoteker i forbindelse med kædens forretninger. Her kan kunderne gå hen og få rådgivning og købe produkter, der fremmer deres sundhed. Den samme trend ser man i Storbritannien, hvor man eksperimenterer med lignende løsninger – og det er sandsynligvis kun et spørgsmål om tid, før vi ser samme tendens i Danmark.
Detailhandlen er under konstant forandring
Fremtiden for detailhandlen ser spændende ud! Og de 6 trends, vi har gennemgået i denne artikel, er bare nogle af de forandringer vi kommer til at se i dagligvarebutikkerne i de kommende år.
Du kan finde mange flere insights i vores seneste Trends in Retail and Consumer Goods Marketing-rapport. Vi har også lavet en stor undersøgelse af, hvordan Covid-19 har forandret dagligvarehandlen og hvad butikskæderne må gøre, for at tilpasse sig. Den finder du her: European Grocery Report.
