Hundredvis af events blev udskudt eller aflyst i 2020. Men en stor del blev afholdt alligevel – bare online. Webinarer blev et stort hit og de ser ud til, at de er kommet for at blive. Men hvordan laver man et webinar og hvad skal der egentlig til for at engagere din målgruppe og genererer nye leads? Det kan du lærer meget mere om her, hvorfor vi har samlet vores bedste tips til, hvordan du laver et godt webinar. 
 

Afhold et webinar, der understøtter dine marketingaktiviteter

Webinarer er en god måde at nå ud til både potentielle og eksisterende kunder på – og det giver en helt anden rækkevidde end ved morgenbriefings, erfagrupper, konferencer og andre events, hvor man fysisk skal være til stede for at kunne deltage.

For langt de fleste virksomheder er webinarer en god investering i at styrke forholdet til sine kunder, bygge nye kunderelationer og etablere virksomheden som en frontløber inden for et bestemt fagområde – og så er det er en god anledning til at iscenesætte jeres thought leaders.

Hvis man skal have succes med webinarer, så er det vigtigt, at de først og fremmest understøtter jeres marketingstrategi. Det allerførste man skal have afklaret er, hvilken målsætning man har og hvad man forventer, at webinaret skal kaste af sig. Det kan være omtale, leads, nye følgere osv. 

Hvilke slags webinarer booster kundernes engagement?

Hvilken type webinar skal du lave? Svaret afhænger helt af, hvad din målsætning er. Hvis det er at øge engagementet blandt potentielle og eksisterende kunder, så bør du fx overveje følgende typer:

  • Thought leadership-debatter: Lav et webinar om ugen, hvor I diskuterer forskellige emner med jeres egne thought leaders i hovedrollen.

  • Resultater af nye undersøgelser: Få jeres specialister til at dele de seneste nyheder, trends, data og statistikker inden for et bestemt emne.

  • Spørg en ekspert: “Ask me Anything” er blevet et populært fænomen på Instagram – og det fungerer også godt som webinar. Her kan du nemlig give din målgruppe mulighed for at få besvaret deres spørgsmål af en række eksperter.

  • Produktnyheder: Hvis I lige har lanceret et nyt produkt, så kunne en live-gennemgang af features og fordele måske vække interesse hos målgruppen. Husk altid at præsentere produktet fra kundens perspektiv.

  • Gode cases: Invitér en eller flere kunder med til webinaret, så de kan dele deres erfaringer med jeres produkter og services. Spørg dem hvilke udfordringer de havde, hvordan de blev løst og hvad produktet betyder for forretningen.

 

Hvordan planlægger du et spændende webinar?

Når du har valgt et format og et emne, så skal du i gang med selve planlægningen.
Her får du 7 tips til, hvordan du planlægger og afholder et webinaret. Nogle af tipsene handler også om, hvad du – og din organisation – kan lære af de webinarer, I har holdt. 
 

Tip 1: Planlæg dit webinar

“Failing to plan is planning to fail”.Sådan lyder et gammelt ordsprog, og det holder i den grad stik, når vi taler om webinarer. Her er et par gode råd til, hvordan du planlægger et succesfuldt webinar: 
 

  • Vælg teknologi og platform med omhu: Alt skal spille, når du holder dit webinar. Det skal virke professionelt og helst set ud som om, du altid har gjort det – også selvom det er dit allerførste webinar. Du skal gøre et godt indtryk på både eksterne talere og på deltagerne.

  • Tag udgangspunkt i din målgruppe: Tilrettelæg dit webinar med udgangspunkt i dem, der skal lytte til det. Det er vigtigt, at du både taler til målgruppen, når du promoverer dit webinar, men det er mindst lige så vigtigt at give dem, der har tilmeldt sig, en god oplevelse.

  • Saml al information i ét fælles dokument, fx i Quip: Det giver en bedre proces, fordi det gør det let for alle at følge med og holde sig opdateret på vigtige informationer som talere, program, tilmeldingslinks, materiale til markedsføring og meget mere. 

 

Tip 2: Promovér dit webinar

Når du har planlagt dit webinar og skabt en landingsside med et tilmeldingslink, så er du klar til at reklamere for dit kommende event. Her er en række ting, du kan gøre for at promovere dit webinar: 
 

  • Vær ude i god tid: Det er en god ide at starte 3-4 uger før dit webinar skal afholdes. Jo tidligere dine leads og kunder ved, at I holder et webinar, desto før kan de reservere tid i kalenderen. Det øger mulighederne for, at de rent faktisk har tid til at følge med på den dag, webinaret skal afholdes.  

           Man skal heller ikke underkende, hvor effektivt det kan være med en reminder dagen før webinaret – det giver                         potentielle deltagere en påmindelse om, at noget kunne være interessant for dem.
 

  • Send mails og brug sociale medier: Det er selvfølgelig en god ide at markedsføre sit webinar på virksomhedens sociale kanaler, men det er også vigtigt at sende mails til forhenværende og eksisterende kunder, samarbejdspartnere og andre relevante kontakter.

  • Spred rygtet internt: Brug jeres interne kommunikationskanaler til at reklamere for webinaret. Det er altid godt også at have interne deltagere med, så I kan lære af hinanden i organisationen.

  • Send en last minute-reminder: Det er altid en god ide at sende en reminder 15 minutter før hvert webinar. Hvis du planlægger at gøre webinarer til en fast del af jeres markedsføring, så kan I med fordel investere i et tool, der automatisk sender reminders til dem, der har tilmeldt sig. 

 

Tip 3: Forberedelse er alfa og omega

Et godt webinar kræver grundig forberedelse. Vi har samlet et par gode råd til, hvad du bør gøre i dagene op til, at webinaret skal afholdes: 
 

  • Sørg for, at indhold og talere er klar: I dagene op til webinaret skal du sørge for, at dit indhold sidder lige i skabet og at alle talerne er bekendte med, hvordan webinaret skal forløbe og hvad de selv skal sige.

  • Test teknologien: Få de involverede til at logge ind på jeres webinarplatform 1-2 dage før, I går live. Sørg for, at de er komfortable med jeres setup og få dem til at teste, om deres kamera og mikrofon virker. Det skaber ro hos alle involverede.

  • Lav en generalprøve: Få hver taler til at øve sig et par gange – både på de slides, de selv skal præsentere, men også på at levere stafetten videre til andre talere. Test desuden om jeres Q&A’s, quizzer, afstemninger og andre indslag virker efter hensigten. 

 

Tip 4: Engagér dine deltagere

Sørg for at gøre noget ud af webinaret, så deltagerne føler, at deres tid er godt givet ud. Her er et par ting, I kan gøre for at skille jer ud fra andre webinarer: 
 

  • Brug jeres brand: Webinarer er en mulighed for at vise jeres brandidentitet frem – skab fx en flot og personlig baggrund, hvor virksomhedens farver og logo spiller en central rolle.

  • Brug CTA’er: Sørg for at dele links til interessant materiale eller lad deltagerne downloade webinarets vigtigste takeaways, så de selv kan fortsætte rejsen, efter at webinaret er afsluttet.

  • Afsæt tid til en Q&A: Det er vigtigt, at webinarets deltagere for mulighed for at stille spørgsmål og interagere med talerne.

  • Slut af med et spørgeskema: Evaluering er vigtigt! Lav derfor et lille spørgeskema der undersøger, om deltagerne følte sig underholdt, om de blev klogere og om de kunne finde på at anbefale jeres virksomhed til andre. 

 

Top 5: Få mere ud af dit webinar

Der ligger masser af tid og ressourcer i at planlægge et webinar. Derfor ville det være en skam, hvis udbyttet ikke var større end den ene times læring og underholdning, der er i selve afholdelsen.

Der kan komme masser af godt indhold ud af jeres webinarer. Her er et par forslag til, hvordan I kan få mere ud af jeres arbejde: 
 

  • Kør live OG on-demand: Del et link til optagelsen med alle dem, der tilmeldte sig webinaret. Det giver no-shows mulighed for at se jeres webinar på et tidspunkt, der passer dem bedre.

  • Send potentielle kunders spørgsmål og feedback til salgsafdelingen: Det er en gylden mulighed for at følge op på relevant leads.

  • Arbejd i blogposts, nyhedsbreve og andre formater: Du kan sagtens lave et blogindlæg med key takeaways eller et nyhedsbrev, hvor I kigger tilbage på webinaret. Begge kan deles på virksomhedens og talernes sociale kanaler.

 

Tip 6: Gør resultaterne målbare

Hvordan måler man, om et webinar har været en succes? Der er en række ting, du med fordel kan kigge på, når du skal evaluere webinaret: 
 

  • Før webinaret: Du kan starte din dataindsamling allerede før webinaret er afholdt. At indsamle data i tilmeldingsprocessen giver dig nemlig gode forudsætninger for at lave en kvalificeret evaluering senere.

  • Efter webinaret: Hvis du automatisk tracker dine tilmeldinger og deltagere (fx i Sales Cloud), så kan du efter webinaret dykke ned i marketing attribution og ROI. 


Dine indsamlede data kan blandt andet give dig et ide om, hvem deltagerne var, hvor mange der var tilmeldt, hvor mange der deltog og hvor lang tid, de fulgte med. Og hvordan de har interageret med virksomheden efterfølgende. 

 

Tip 7: Brug det, du har lært af webinaret
 

  • Eventoptimering: Det er vigtigt med en grundig evaluering af eventet – ikke kun af selve webinaret, men også af den marketingindsats, der ligger både før og efter webinarets afholdelse. Det giver dig brugbar viden, som du kan tage med videre.

  • Gør dit setup skalérbart: Hvis interessen pludselig skulle stige, så skal jeres systemer skulle kunne “holde til det”. Lav derfor en evaluering af, om platformen I brugte matcher interessen for webinaret.

  • Automatisér udvalgte processer: Automatisering af nogle bestemte processer kan være med til at forenkle jeres arbejde.. Fx omkring tilmeldinger og delinger af indhold før og efter at webinaret har været afholdt.  
     

I kølvandet på et år, hvor stort set alle “almindelige” events har været aflyst, så er det en god ide at tænke i alternativer, der kan generere leads, udbygge netværket, styrke relationen til jeres kunder og sætte to streger under, hvad det er, I er dygtige til. Og her er webinaret blevet et populært format. 

 

Se de nyeste webinarer fra Salesforce

Vi holder løbende webinarer om marketing, salg og meget mere, og når du tilmelder dig et event, så får du gratis adgang til hele vores database af tidligere webinarer – så du kan blive klogere på alle de emner, du interesserer dig for: Se vores webinarer.