Blockchain-teknologi er kommet for at blive, og det kan være til glæde for både individer, den offentlige sektor og private virksomheder. I denne artikel kigger vi nærmere på, hvad blockchain er, og hvilken rolle vi kan forvente, at teknologien kommer til at spille i fremtiden.

 

 

 
Low Code er en blockchain-baseret platform, der gør det let at automatisere og strømline sine processer.


Mange forventer, at blockchain kommer til at forandre måden, vi handler og udveksler informationer på. Det skyldes blandt andet, at blockchain er en ekstremt sikker og transparent teknologi, som både borgere, virksomheder og offentlige instanser kan få glæde af på den lange bane.


Blockchain kan skabe store forandringer i flere brancher og sektorer. Faktisk kan teknologien helt kommer til at ændre måden, vi gør forskellige ting på. ”

Sandra Ro, CEO, Global Blockchain Business Council



Hvad kan vi forvente os af blockchain i fremtiden?

Gartner forudser, at blockchain-teknologi vil være 176 milliarder dollars værd i 2025, og kigger man frem mod 2030, regner man med, at værdien er steget til 3.1 billioner dollars. Men blockchain er også en kompleks teknologi og mange virksomheder formår endnu ikke at udnytte en brøkdel af de muligheder, den giver. Det skyldes dels de komplekse netværk og datamodeller, som blockchain-teknologi er bygget op omkring, men der kan også være udfordringer med selve implementeringen, fx fordi virksomhedens medarbejdere ikke har de rette kompetencer i dag eller fordi det kan være svært at få samarbejdspartnere med på ideen om at bruge blockchain.

I denne artikel koncentrerer vi os hovedsageligt om, hvad blockchain-teknologi er, men hvis du vil vide mere om, hvad teknologien kan komme til at betyde for fx finansverdenen, sundhedssektoren og NGO’er, så skal du læse artiklen her: 4 eksempler: Sådan disrupter Blockchain industrien.

 

Hvad er blockchain?


Den letteste vej til at forstå hvad blockchain er, er ved at sammenligne teknologien med noget, vi allesammen kender til – i dette tilfælde en overførsel fra én konto til en anden.

Når man som privatperson laver en overførsel, så involverer man sin bank. I hvert fald i den forstand, at banken godkender selve transaktionen og dermed også ligger inde med oplysninger om afsender, modtager og beløb. Banken fungerer altså som en autoritet, som vi – måske helt uden at tænke over det – går igennem, når vi skal betale husleje, regninger eller vores andel af en middag, som en ven har lagt ud for.


Men det er sårbart at have den information liggende hos én central autoritet, som eksempelvis banken. Det er det fordi vi lever i en tid, hvor cyberangreb og -svindel er en større trussel end nogensinde før, og hvor man i praksis kun skal hacke ét system for at få adgang til fortrolige oplysninger.


Sådan fungerer blockchain ikke. Med blockchain-teknologi bliver al information bygget op i tidsstemplede, sammenkædede blokke og delt i et stort, distribueret netværk af computere. Her er det ikke banken der godkender transaktioner, men alle de computere, der er en del af netværket. Det betyder, at blockchain for det første gør det let at spore  transaktioner, forsøg på cyberangreb eller -svindel, men teknologien gør det også sværere at få adgang til og manipulere med information – netop fordi det ikke er ét system der skal hackes, men 51 % af de computere, der tilsammen udgør det distribuerede netværk, som verificerer og godkender transaktioner. Blockchain er kort sagt med til at øge sikkerheden i ellers usikre processer.


Selvom bankoverførslen er det mest oplagte eksempel, så er der mange processer i samfundet, der foregår sådan i dag. Fx ligger sundhedsvæsenet inde med masser af personfølsomme oplysninger om vores sygdomshistorik, skattevæsenet ligger inde med oplysninger om vores privatøkonomi og uddannelsesinstitutionerne har oplysninger om vores præstationer og karakterer. Det er alle eksempler på centrale autoriteter, der er en integreret del af vores samfund og som spiller en stor rolle i forbindelse med overførsler af værdi eller information. På samme måde ligger mange private virksomheder inde med værdier og oplysninger, der kunne have interesse for uvedkommende.


Hvad er fordelene ved blockchain-teknologi?

For at gøre en lang historie kort, så giver blockchain-teknologi mulighed for at foretage transaktioner med minimal risiko for cyberangreb og svindel – og udenom tredjeparter. Herunder kan du læse mere om fordelene ved blockchain-teknologi: 

 

1. Mere sikre transaktioner


I blockchain-netværket godkendes transaktioner med kryptografiske nøgler. Hvis ikke du allerede er bekendt med, hvad kryptografi er, så kommer her en kort forklaring:

Kryptografi handler det om at arrangere information på en sådan måde, at du har brug for en bestemt nøgle for at forstå det. Kryptografiske nøgler er altså med til at sikre, at enhver der finder noget information, kun kan læse den, hvis de er i besiddelse af den bestemte nøgle. Det betyder med andre ord, at det kun er afsender og modtager, der kan tilgå den information som vedrører en bestemt transaktion i blockchain-netværket – og ikke tredjeparter, som de gør i dag. Det vil sige, at du undgår risikoen for, at din bank fx bliver hacket og informationer omkring din virksomhed bliver lækket til pressen. Eller værre, at angrebet på banken får økonomiske konsekvenser for din forretning eller for dig personligt. Ved at benytte sig af sikre teknologier og gå udenom tredjeparter, så er blockchain altså med til at minimere risikoen for cyberangreb og svindel.


2. Hurtigere og billigere transaktioner


Blockchain-teknologi er ikke bare med til at øge sikkerheden omkring transaktioner, men er også med til at sikre hurtigere og billigere transaktioner. Igen handler det om, at der ikke er behov for at involvere fx banker, advokater og andre autoriteter i transaktioner. Det hjælper virksomheder med at strømline deres processer og reducere deres omkostninger.

 

3. Større gennemsigtighed og sporbarhed


I blockchain-netværket bliver information som nævnt bygget op i tidsstemplede, sammenkædede blokke. Det giver en større gennemsigtighed og gør det let at spore transaktioner. Det betyder blandt andet, at man til enhver tid kan følge sine overførsler, og det tilføjer et ekstra lag af sikkerhed og skaber tryghed, fordi det er med til at forebygge hackerangreb og svindel.

 

 
Low Code er en blockchain-baseret platform, der gør det let at automatisere og strømline sine processer.



Hvordan kan din virksomhed bruge Blockchain?


Når man taler om blockchain-teknologi, så handler det ofte om hvad det kan komme til at betyde for det enkelte individ eller for samfundet på et mere overordnet plan. Men virksomheder kan også bruge blockchain – fx til at forbedre deres kunderelationer eller til at øge produktiviteten på arbejdspladsen. Her er et par eksempler:


Blockchain og CRM


Tillid og gennemsigtighed er nærmest det allervigtigste, hvis man skal skabe gode relationer til kunder og samarbejdspartnere. Derfor er det oplagt at koble blockchain-teknologi med virksomhedens CRM-system. Det kan nemlig være med til at skabe:


Et 360-graders overblik
Det distribuerede netværk, som blockchain-teknologi er bygget op omkring, kan være med til at nedbryde datasiloer og skabe et mere helstøbt billede af kunden. Det er en effektiv måde at samle al data og sikre, at vigtige informationer ikke går tabt.



Bedre cybersikkerhed
De kryptografiske koder er med til at styrke virksomhedens cybersikkerhed – og for mange organisationer er det vigtigt at minimere risikoen for at data går tabt, bliver “stjålet” eller manipuleret med. Det gælder både informationer om virksomheden selv, men også fortrolige eller værdifulde data om deres kunder og samarbejdspartnere. 


Større indsigt og højere datakvalitet
Med blockchain-teknologi kan du få større indsigt og højere datakvalitet. Det skyldes først og fremmest, at det distribuerede netværk gør det endnu lettere at tilgå flere og mere detaljerede informationer om kunder og samarbejdspartnere, men blockchain sikrer også en høj datakvalitet – dels fordi at blockchain-netværkets opbygning minimerer risikoen for menneskelige fejl og dels fordi data konstant bliver opdateret, så du altid kan tilgå den nyeste tilgængelige information. 

Blockchain og produktivitet


Blockchain kan være med til at øge produktiviteten i virksomheden. Med blockchain-teknologi som fundament kan man nemlig bygge systemer, der er mere strømlinede og fejlfrie end tidligere. Det kan blandt andet være med til at reducere mængden af duplikerede data og sikre, at ingen data går tabt. Resultatet er en mindre administrativ byrde, fordi der ganske enkelt er færre tilfælde, hvor medarbejdere skal bruge tid og ressourcer på at lede efter oplysninger eller forholde sig til data, de allerede er stødt på i et andet system.

Udover strømlinede og fejlfrie systemer, så kan blockchain-baserede “smart contracts” også være med til at øge produktiviteten i virksomheden. Smart contracts er ganske enkelt en protokol, som verificerer, faciliterer og eksekverer kontrakter digitalt – for det meste helt uden menneskelig indblanding. Det er en proces, der automatisk sættes i gang, når nogle bestemte betingelser og vilkår er opfyldt.

Smart contracts bliver allerede brugt i finanssektoren, transportsektoren og andre institutioner og virksomheder, hvor man kan spare tid og ressourcer ved at automatisere måden, man indgår kontrakter på, fx ved at undgå tidskrævende processer og fordyrende mellemled som notarer og advokater. Smart contracts kan kort sagt bruges til at automatisere opgaver og processer, der hidtil helt eller delvist har været løst manuel. Det frigiver tid hos medarbejderne, som de kan bruge på mere meningsfulde opgaver – blockchain kan altså ikke bare være med til at øge produktiviteten, men også styrke medarbejderoplevelsen. 


Er Blockchain et godt fit for din virksomhed?


Med blockchain kan din virksomhed automatisere og strømline processer, øge cybersikkerheden og mindske antallet af fejl. Resultatet er bedre kunderelationer, øget produktivitet og en bedre medarbejderoplevelse – og de mange fordele er der allerede en del it-chefer, der har fået øjnene op for. I en nylig undersøgelse svarer 1 ud af 5 af de adspurgte ledere nemlig, at de allerede er i gang med at implementere blockchain-teknologi i virksomheden, mens 22 % er identificeret et behov, men endnu ikke er i gang med et konkret blockchain-projekt. 



IT leaders have already identified blockchain's impact on their business

 

Spørgsmålet er, om blockchain er en god løsning for netop din virksomhed?


Svaret afhænger helt af, hvilke udfordringer I står overfor og hvordan blockchain kan bidrage til at løse dem – og for de fleste kræver det en del indledende research overhovedet at finde ud af, hvordan blockchain-teknologi kan integreres med virksomhedens eksisterende processer, systemer og teknologi. Hvis du er i tvivl om, om blockchain er et godt fit for din virksomhed, så kommer her 5 spørgsmål der kan hjælpe med at afgøre, om teknologien er en investering værd: 

 

  • Er der tale om en forretningsmæssig udfordring?

    Hvis man tror, at det primære formål med blockchain-teknologi er at integrere forskellige systemer og software, så tager man fejl. Hvis det er denne type udfordring du står overfor, så er det måske en API- eller ESB-løsning, du er på udkig efter. Investeringer i blockchain skal bidrage til at løfte forretningen som helhed.

     

  • Skal du overføre værdi fra en enhed til en anden?

    Du kan ikke ændre eller manipulere data, der allerede er i blockchain-netværket. Det er værd at tage højde for, hvis du overvejer om blockchain-teknologi kan være en løsning for din virksomhed. Hvis den type overførsler du skal lave kræver konsensus, så kan det være værd at overveje blockchain.

     

  • Skal du overføre information til eksterne parter?

    Blockchain-teknologi er især en oplagt, hvis du jævnligt overfører information til eksterne samarbejdspartnere. Det øger sikkerheden og simplificerer processerne.


  • Er der tale om et helt økosystem eller få involverede?

    Blockchain er til for at gøre komplekse processer mere simple. Hvis din udfordring vedrører 1-5 parter, så er andre teknologier måske mere oplagte. Er der til gengæld tale om større netværker, så er blockchain den helt rette løsning.  

     

  • Er der opbakning internt og fra eksterne samarbejdspartnere?

    Hvis man skal udnytte mulighederne med blockchain optimalt, så kræver det, at der er opbakning – både internt og fra eksterne samarbejdspartnere. Er der ikke det i dag, så skal der lægges en strategi for, hvordan I skaffer det. Det er nemlig altafgørende for, om implementeringen af blockchain-teknologi rent faktisk kommer til at løfte forretningen til næste niveau.

     

 
Low Code er en blockchain-baseret platform, der gør det let at automatisere og strømline sine processer.