Tænk teknologi, samarbejde og sundhed, når fremtidens arbejdsplads skal indrettes. Men hvordan gør man lige det i praksis? Læs med og få tips til, hvordan fremtidens arbejdsplads skal indrettes, så den lever op til medarbejdernes krav og ønsker. 

 

I mange år har den fysiske arbejdsplads med enten storrums- eller enkeltmandskontorer været standard i de fleste virksomheder. Men det er ikke længere nok at kunne tilbyde de helt klassiske rammer for medarbejderne. 

I takt med at vi bevæger os mod den fjerde industrielle revolution, som bl.a. er kendetegnet ved, at robotter, kunstig intelligens og big data bliver en større og større del af både hverdagen og arbejdslivet, stilles der nye krav til den fysiske arbejdsplads. Mange medarbejdere arbejder i dag sammen med virtuelle kollegaer, og den fysiske verden smelter altså i højere grad sammen med den digitale.

Samtidig har pandemien medført et nyt fokus på sundhed og sikkerhed. Virksomheder har været nødt til at omstrukturere de fysiske rum, som deres medarbejdere arbejder i. Både på grund af nye retningslinjer for sikkerhed, men i høj grad også på grund af, at fjernarbejde er blevet en realitet i mange virksomheder. 

De traditionelle kontorlandskaber er altså ikke længere normen, når det gælder virksomhedens fysiske arbejdsplads. I stedet er det nødvendigt at gentænke arbejdspladsen, som vi kender den, så den kan understøtte de mange nye mønstre, vi gennem de seneste år har set i samfundet.

      
 
Hvordan sikrer du, at medarbejderne trives? Få 3 tips til at spotte og tage hånd om stressfaktorer i en travl hverdag.

 

Teknologi spiller en vigtig rolle 

 

Nye teknologier har stor indflydelse på næsten alle aspekter af vores dagligdag, og de bliver brugt flittigt til dagens gøremål. Det er dog gået en smule langsommere med at få dem indført i kontorlandskabet. Mange medarbejdere har derfor egne enheder med på arbejde for at kunne udnytte teknologiens potentiale fuldt ud. 

Ønsker man at fremtidssikre sin arbejdsplads, er det afgørende at kigge mod teknologien og inkorporere den i virksomhedens kontor. Et teknologidrevet fokus kan nemlig være med til at øge produktivtet og effektivitet i virksomheden. 

Der er mange måder, hvor teknologi kan spille en vigtig rolle i den fysiske arbejdsplads. Machine learning kan eksempelvis analysere arbejdsområder i virksomheden og ved hjælp af algoritmer give indsigt i den bedste måde at udnytte lokaler på for at fremme produktivitet. Automatiserede klimaanlæg kan desuden justere temperaturen på baggrund af medarbejdernes præferencer, og der kan streames specifikke musikplaylister tilpasset forskellige områder i virksomheden. 

En anden form for teknologi, som kan øge produktiviteten, er Customer 360 (med Slack). Værktøjet gør det muligt for virksomheder at samle teams virtuelt med en fælles platform, der forener virksomhedens forskellige discipliner som marketing, IT, salg og service. Et andet værktøj som Einstein, der med AI-teknologi hjælper medarbejdere med at få hurtigt svar på spørgsmål og udfordringer, de står over for, er også nyttigt i den digitale virksomhed.

 

Skab en mere engagerende arbejdsplads

 

En vigtig komponent i opskriften på den succesfulde arbejdsplads er at skabe et engagerende sted at arbejde. Virksomheder opererer i forskellige markeder, men uanset hvad virksomheden beskæftiger sig med, bør der være fokus på at inddrage medarbejderne og understøtte deres arbejde bedst muligt. 

En engagerende arbejdsplads har forskellig betydning, afhængig af hvilken afdeling man befinder sig i. På salgsgulvet er det primære mål for medarbejderne at lukke en handel. Derfor skal layoutet i og æstetikken i kontoret skabe mulighed for kundeinteraktion. I IT-afdelingen kan en engagerende arbejdsplads derimod betyde en ergonomisk arbejdsstation og mulighed for afskærmning til fordybelse og koncentration.

Konceptet med den engagerende arbejdsplads kan anvendes i hele virksomheden. I receptionen kan designet for eksempel være fokuseret på at inddrage kunder og gæster, mens lokalet til frokostpausen kan fokusere på samarbejde og fællesskab.

 

Arbejdspladsen bliver mere bekvemmelig

 

I takt med at hjemmearbejdet er blevet en større del af dagligdagen, er der dukket nye krav op til bekvemmeligheden på arbejdspladsen. Når jobbet er blevet en så integreret del af vores hverdag og har fået større plads indenfor hjemmets fire vægge, bliver kontorerne nødt til at kunne tilbyde nogle af de funktioner, hjemmebasen har. Ellers bliver konkurrencen mod hjemmearbejde svær.

Fremtidens arbejdsplads bør derfor indeholde faciliteter som fitnessrum, kontorbiblioteker og velfungerende køkkenforhold. Mange virksomheder har allerede indrettet sig med faciliteter som disse, men de er vigtige både at bibeholde og udvikle endnu mere efter medarbejdernes ønsker, da de øger komforten og bekvemmeligheden for medarbejdere, der har lange dage på arbejdet. I og med pandemien understregede, at fjernarbejde sagtens kan fungere, har flere virksomheder valgt at tilbyde muligheden for at arbejde andre steder end på kontoret. Men hvad enten der er tale om arbejde på kontoret eller hjemme, er det tydeligt, at grænsen mellem arbejdsliv og privatliv i højere grad blevet udvisket - og det bliver virksomheder nødt til at reagere på.

 

Fremtidens arbejdsplads prioriterer medarbejderes sikkerhed

 

Sundhed kom på alles læber, da pandemien rasede. Både den fysiske sundhed på kontoret, men også den mentale sundhed har været et højt debatteret emne. Når fremtidens arbejdsplads designes, er det derfor vigtigt at fokusere på medarbejdernes sundhed og velvære. Salesforces nye løsning, Work.com, til management af sundhed på arbejdspladsen gør det muligt at hjælpe virksomheder med at skabe en arbejdsplads, hvor sikkerhed og sundhed er i højsædet, samtidig med at produktiviteten forbedres. 

Ledere kan bl.a. med Work.com få værktøjer til kontaktopsporing og med adgang til Command Center er det muligt at planlægge et vagtskema, så man undgår at medarbejdere samles i for store grupper ad gangen. 

Mange virksomheder har allerede indført flere tiltag for at sikre medarbejdernes sikkerhed og sundhed på den fysiske arbejdsplads, og det vil også gøre sig gældende for fremtidens arbejdsplads. Det gælder bl.a. om at: 

  • Sætte skilte op med påmindelser om hygiejneprotokoller

  • Reducere gulvkapacitet med op til 50%, fjerne stole og borde og evt. opsætte vægge af plexiglas for at adskille arbejdsstationerne

  • Indrette fællesrum som køkkener og mødelokaler efter, hvor mange der må være til stede på samme tid, og overholde to meters afstand mellem medarbejdere

  • Være opmærksom på medarbejderes mødetid, så alle ikke ankommer samtidig

     

Få inspiration til din fremtidige arbejdsplads med Salesforce

 

I Salesforce har vi lavet forskellige tiltag for at være på forkant med fremtidens arbejdsplads. Eksempelvis har vi i Salesforce Tower Ohana i San Francisco indrettet kontoret, så ingen skriveborde er skubbet op ad væggene. Det giver masser af naturligt lys i lokalerne og tilbyder medarbejderne en flot udsigt fra vinduerne. Det samme gælder for vores siddepladser rundt om i bygningen, hvor medarbejderne kan nappe en snack og nyde udsigten over gaderne imens. Vi har også indrettet et meditationsrum med puder på gulvet, og bøger om mindfulness står til rådighed for de medarbejdere, der har brug for et øjebliks zen.

Er du mere til en virtuel arbejdsplads og har brug for inspiration til at optimere den, er Slack en af de nemmeste og hurtigste måder at sikre dine virtuelle medarbejdere er forbundet. For eksempel kan Salesforces mere end 65.000 medarbejdere kommunikere sammen på en enkelt Slack-kanal. Det gør det nemt at udsende virksomhedsmeddelelser, der med det samme når alle medarbejdere på én gang.

 

 
Saml dine teams på en virtuel arbejdsplads, og stil apps og data til rådighed nemt og enkelt.