Med en stigende ældre befolkningsgruppe og patienter, der bliver mere syge, er ressourcebyrden i sundhedsvæsenet stor. Samtidig er det svært at skaffe og holde på arbejdskraft i branchen, og det skaber pres på velfærdsmodellen. Her kan digitalisering spille en afgørende rolle i at overkomme udfordringen, men det kræver handling.
Der er meget snak om, at velfærdsmodellen bliver udfordret, hvis der ikke bliver iværksat initiativer til at afhjælpe presset, der er på sundhedsvæsenet. Faktisk har der i mange år været talt om problemstillingen, men det er knebet med at iværksætte konkrete handlingsforslag. Her er digitalisering en oplagt mulighed for at frigøre flere ressourcer til et allerede hårdt presset sundhedsvæsen. Men hvordan kan digitalisering understøtte velfærdsmodellen? Det kigger vi nærmere på i artiklen her.
Forandringer i samfundet har skabt nye vilkår for sundhedssektoren, men med de rette digitale værktøjer kan det bruges som springbræt til innovation.
Danmark kommer til at miste terræn inden for digitalisering
COVID-19 har i den grad været en gamechanger for hospitaler verden over, som har måttet omstille sig til en ny virkelighed - og ikke mindst til nye måder at arbejde med teknologi i sundhedsvæsenet. Mange af dem har udnyttet de teknologiske muligheder og står i dag på et sammenhængende og bæredygtigt fundament, der hurtigt kan skaleres. Eksempelvis har virksomheden Lifespark skabt et hospital hjemme hos patienten. Gennem en healthtech platform, der bl.a måler vitale parametre, kan teamet på hospitalet proaktivt blive advaret om forandringer, der gør, at patienten skal tilses yderligere eller skal tilbage på hospitalet.
Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden og har derfor stort potentiale for udnytte de mange fordele, som teknologi bibringer til sundhedsvæsenet. Men mange af sundhedsvæsenets it-systemer er ikke længere tidssvarende, da en stor del af dem er bygget på gammel teknologi. Det er frustrerende for medarbejdere, der ikke orker mere digitalisering. Der er blevet søsat tunge it-projekter, der ikke har gjort hverdagen bedre for dem. Aldrig har de haft så meget it og så lidt tid til patienten. Medarbejderne i sundhedsvæsenet vil have sammenhæng og mere tid til patienten - og patienter vil have bedre oplevelser, som de kender fra deres hverdag.
De nye teknologiske muligheder er svaret på bedre og mere sammenhængende digitalisering i sundhedsvæsenet. En sideeffekt er derudover bedre og hurtigere skaleringsmuligheder end det, vi ser i dag.
Der eksisterer mange og spændende løsninger på det danske marked, og der bliver testet som aldrig før, men det kniber med at få implementeret løsningerne i stor skala. Desuden er der lange tidshorisonter på de digitaliseringsprojekter, som potentielt kan gøre en forskel i det danske sundhedsvæsen, og det harmonerer dårligt med presset og ressourcesituation, der forekommer i dag. I sidste ende kan det betyde, at Danmark mister placeringen som et af verdens mest digitaliserede lande.
Virtuelle sygehusforløb i storskala
Det er ikke kun de nuværende EPJ-løsninger, der skal fokuseres på fremadrettet for at skabe mere sammenhængende, digitale oplevelser. EPJ-løsningerne er bygget til sundhedsvæsenets medarbejdere med udgangspunkt i hospitalets interne processer og arbejdsgange, og derfor ikke noget som patienterne skal inddrages i. I stedet skal de teknologiske muligheder ses i et bredere perspektiv, hvor løsningerne kan understøtte hele processen mellem patient, pårørende og sundhedsvæsen.
Et eksempel på dette ser man hos det irske sundhedsvæsen, som gennem COVID-19 har inddraget og givet borgere og patienter en digital og sammenhængende oplevelse. Det gælder altså om at skabe bedre guidance for patienter og pårørende og digitalt understøtte dem gennem hele forløbet, så de har mulighed for selv at foretage ændringer og følge med i processen.
Når man snakker om ulighed i sundhed, hvor årsagen til uligheden er teknologi, indebærer det ofte en antagelse om umodenhed blandt patienter. Her er det oplagt at se på, om uligheden opstår, fordi løsningen tager udgangspunkt i sundhedsvæsenets processer - og ikke i samme grad tager højde for patienten og brugerens perspektiv. Når man bygger systemer ud fra brugerens perspektiv, sikrer man bedre adoption af løsningen, og det er derfor helt oplagt at centrere løsningen ud fra dem, der skal anvende det.
Telemedicin kan hjælpe os
Telemedicinske løsninger er noget, vi har talt om i mange år, men ikke rigtig er lykkedes med i stor skala. De nuværende løsninger hænger ikke sammen for hverken sundhedspersonale, patient eller pårørende. Danskerne efterspørger ellers i langt højere grad telemedicinske løsninger - noget som især er kommet i kølvandet på COVID-19. Telemedicin kan nemlig være med til at spare befolkningen for en masse tid, bøvl og koordinering, da der er mindre transport forbundet med løsningen. En ekstra fordel er her, at løsningen er mere bæredygtig og mindsker CO2-udledning. Desuden er det muligt at nå ud til flere patienter - selv i områder med lægemangel. Det er med til at skabe lighed i sundhed.
Et andet eksempel på en proces, hvor digitalisering kan bidrage med mange fordele, er selve kontakten med sundhedsvæsenet. I dag bliver patienter som oftest nødt til at benytte sig af telefonen, hvis de skal i kontakt med eksempelvis hospitalet. Det kan både være besværligt og tage lang tid at komme igennem til den rette medarbejder. Her er det oplagt at hente inspiration fra kundeserviceprocesser, man møder i andre brancher som eksempelvis hos banker og forsikringsselskaber. En stor del af kontakten i disse brancher går gennem selvbetjening. Mange patienter ønsker selv at kunne håndtere en del af interaktionen med sundhedsvæsenet. I England har man taget den tendens til sig og stiller i dag en portal til rådighed, hvor patienten selv kan booke, ændre og aflyse sin tid, se behandlingsforløb m.m. På den måde inddrager man selvbetjeningsprocesser, som patienter er vant til fra deres dagligdag.
Kanalstrategien skal genbesøges
I dag bruger sygeplejersker meget tid på at tage telefonisk kontakt til patienter, f.eks. i forbindelse med opfølgninger. De får også mange forskelligartede henvendelser fra patienter. Ofte bliver opkald til patienter ikke besvaret, og det skaber spildtid hos sygeplejerskerne, som i forvejen er presset på netop tidsaspektet. Som nævnt forventer patienter desuden i dag, at de i langt højere grad kan få adgang til en række selvbetjeningsmuligheder som f.eks. patientportaler, online fællesskaber for patienter, læringsmiljøer og chatbots - alt sammen fordi de kender det fra hverdagen. Der er altså god grund til at genbesøge kanalstrategien, sætte patienten i centrum og ikke mindst udnytte de mange teknologiske muligheder, som kan være med til at fjerne noget af presset på sundhedsvæsenet og velfærdsmodellen.
Forandringer i samfundet har skabt nye vilkår for sundhedssektoren, men med de rette digitale værktøjer kan det bruges som springbræt til innovation.
