Når virksomheder har for mange softwareapplikationer på tværs af siloopdelte afdelinger, kan det skabe ineffektivitet. Læs her, hvordan du kan stramme op på dine aktiviteter, og få tips til at sætte ind mod ‘vendor sprawl’.

 

‘Vendor sprawl’ koster virksomheder penge

 

Ifølge MuleSofts 2023 Connectivity Benchmark-rapport bruger en gennemsnitlig virksomhed mere end 1.000 forskellige applikationer. Brugen af applikationerne sker på tværs af afdelinger, som ofte er opdelt i siloer. Fænomenet går under navnet ‘vendor sprawl’, og der er gode grunde til at være opmærksom på netop denne problemstilling. 

 

I dag er mere end 70% af kundeinteraktioner digitale, hvilket lægger pres på organisationer til at levere sammenhængende brugeroplevelser. ‘Vendor sprawl’ kan føre til tabte indtægter, tabt arbejdstid, ekstra arbejde for it-medarbejdere og andre udfordringer, der ikke gavner virksomheder.

 

Så hvad kan man gøre for at undgå eller afhjælpe ‘vendor sprawl’?

 

  • Find ud af, om du har for mange konkurrerende applikationer, der forårsager ineffektivitet. 

  • Udfør en revision af dine apps. 

  • Vær gennemsigtig på tværs af afdelinger og del oplysninger. 

  • Konsolidér dine udgifter hos én eller få leverandører. 

  • Kommunikér med dine sælgere, og gennemgå din tech stack en til to gange om året. 

 

Dette er blot et kort oprids af nogle initiativer, man kan sætte ind i kampen mod ‘vendor sprawl’. Læs med videre, hvor vi tager et dybere kig på fænomenet.

 

 
Underafdelingen af den største bank i Canada, RBC Wealth Management, benyttede Salesforce til at konsolidere 26 separate systemer til ét.

 

Hvad er ‘vendor sprawl’, og hvorfor er det et problem?

 

De fleste virksomheder, der anvender teknologi, bruger mange applikationer. Faktisk bruger den gennemsnitlige virksomhed mere end 1.000 applikationer. 

 

‘Vendor sprawl’ opstår, når virksomheder har overflødige softwareapplikationer på tværs af forskellige afdelinger. For mange apps skaber ineffektivitet og gør det svært at strømline  teknologi, budgetter og skabe gode digitale oplevelser. 

 

Virksomheder med mange applikationer og systemer oplever ofte, at systemerne ikke fungerer sammen, og nogle gange modarbejder de endda hinanden. Derfor er datasiloer en hindring for at skabe integrerede brugeroplevelser.  

 

Konsolidér leverandører for at spare tid og penge 

 

Virksomheders tech stack kræver ofte et stort budget. Når afdelinger arbejder uafhængigt af hinanden og ikke kommunikerer, kan systemer blive kopieret, overlappe hinanden og ikke mindst koste virksomheden penge. For at imødekomme denne udfordring er det nødvendigt, at folk fra forskellige afdelinger mødes og drøfter, hvad de hver især bruger, vurderer hvor der er overlapninger og konsoliderer systemer, når det er muligt.

 

Ofte er man i virksomheden ikke klar over, at der optræder ‘vendor sprawl’. Måske anvender man samme applikation i forskellige afdelinger, men med forskellige leverandører. Så hvordan griber man ind over for problemstillingen?

 

Her kan konsolidering af leverandører hjælpe virksomheder med at gennemgå alt det, de har brugt penge på og implementeret på tværs af afdelinger. 

 

Leverandørkonsolidering kan bl.a. hjælpe med at:

 

  • Reducere omkostningerne ved at fastslå, hvilke legacy apps der ikke bruges strategisk for at fordele tid og ressourcer bedre. De penge, som virksomheder fortsat betaler for at vedligeholde og supportere disse apps, kunne bruges til mere strategiske formål. 

  • Forbedre effektiviteten ved at fastslå, hvilke produkter der bedst understøtter virksomhedens forretningsbehov. En virksomhed kan f.eks. have tre til fire apps, der gør det, som ét produkt kan gøre.

  • Øge produktiviteten ved at reducere friktion, øge fleksibiliteten, minimere supportindsatsen, støtte udviklingen og fremme en mere problemfri onboarding med én løsning.

  • Beskytte privatlivets fred ved at foretage en app-opgørelse. Virksomheder kan forbedre overholdelsen af standarder for beskyttelse af privatlivets fred og sikkerhed. Virksomheder med kundedata spredt ud over et stort antal apps har ofte svært ved at overholde de offentlige regler - og det kan være ekstremt dyrt ikke at overholdelse reglerne.

 

Ansvaret for at løse problemet med ‘vendor sprawl’ bør ikke kun ligge hos virksomhedens CIO, CTO eller i IT-afdelingen. Det bør være en proces på tværs af afdelingerne, så alle er på samme side.

 

Fire trin til at afhjælpe ‘vendor sprawl’

 

Med viden om hvad ‘vendor sprawl’ er, og hvorfor det er vigtigt at adressere problemet, er det på tide at begynde at arbejde mere effektivt. 

 

Disse fire trin kan afhjælpe ‘vendor sprawl’:

 

  • Lav en liste over alle din virksomheds applikationer: Saml folk fra alle afdelinger for at sammenligne, hvilke applikationer der bruges, uanset om det er i salg, service, marketing, HR, IT eller andre steder. 

  • Gennemfør en revision for at se, hvad der fungerer - og hvad der ikke gør: Se, hvilke værktøjer dine teams rent faktisk bruger, hvilke softwarelicenser der ikke bliver brugt, hvilken software der er forældet, og hvor der er overlapninger. 

  • Overvej at implementere en alt-i-en-løsning: Gennemfør en revision for at se, hvor mange forskellige leverandører du arbejder med i øjeblikket. Ved at bruge en eller få leverandører forenkler du tech stacken, så den kan fungere mere effektivt.

 

Undgå fremtidig ‘vendor sprawl’ ved hjælp af regelmæssige tjek: Tjek ind med dine teams hvert kvartal for at se, hvad der fungerer, og hvad der skal opdateres eller fjernes. Det kan være med til at holde omkostningerne nede og arbejdet i gang.

 

 
Skab gode kundeoplevelser med Salesforces CRM-værktøjer. Dette læringsmodul viser dig, hvordan du engagerer partnere og øger salget med partnerportaler.